Flugtrute Danmark
Asyl: Siden søndag har politiet standset tæt på 800 migranter og flygtninge i Danmark. Mennesker på vej fra Tyskland medbringende et håb om ophold højere mod nord. Mange med så stærk en drøm om at komme videre til Sverige, at de forsøgte at vandre dertil via motorvej E 47 på Lolland. Jyllands-Posten rekonstruerer et døgn, hvor det stigende asylpres bankede på Danmarks dør.
Manden og den lille pige, der klynger sig om hans hals, stikker ud i mængden. Den 20-årige Mohammed fra Somalia ser for ung ud til at være far. Men endnu mere påfaldende er det, at pigen, der hænger i hans arme, har grønne øjne og markant lysere hud end ham.
»Hun er heller ikke min datter,« siger Mohammed, mens han trasker af sted langs motorvej E47…

