Fortsæt til indhold

»Jeg er sjældent enig med Lars Seier, men...«

Stifteren af Saxo Bank, Lars Seier Christensen, tog som en af de eneste erhvervsbosser i går bladet fra munden og kritiserede det borgerlige Danmarks reaktion på den aktuelle flygtninge-krise. Det gav genklang på sociale medier blandt venner og fjender.

Politik

»Borgerlige politikere og meningsdannere giver køb på retssikkerheden og skubber medmenneskeligheden til side, fordi de er paniske over situationen«.

Sådan sagde Lars Seier Christensen blandt andet i går, da det borgerlige Danmark fik en ideologisk opsang fra Saxo Bank-chefen.

En markant melding fra liberale Seier Christensen, der var helt bevidst om, at han stak hånden i en hvepserede:

Men Lars Seier havde ikke umiddelbart brug for styrthjelmen:

Også på hans egen Facebook-profil fik indlægget kommentarer som »bravo«, »sejt« og »enig«.

I skrivende stund har opslaget kastet 126 kommentarer af sig. Blandt dem finder man mange opbakkende ytringer som:

»Rammer lige ned i dét, som skiller ægte liberale fra dem, der bare vil have mere. Man kan ikke være liberal uden at sætte mennesket og dets frihed i centrum« og »Troede aldrig jeg skulle opleve en vis enighed med Lars Seier.«

Men bankbossen tager også mod kritiske ytringer fra hans normale fans:

»...dette er simpelthen under dit normale niveau, LSC. Jeg gider f.eks. ikke have siddende på mig, at jeg vil behandle udlændinge værst muligt. Og hvis det viser sig, at der er ulve blandt de 2500, der IKKE har opnået opholdstilladelse, men blot har fået dispensation af de røde, så står LA med et lige så stort ansvar som de røde« og:

»Jeg er sjældent uenig med dig Lars... men denne gang syntes jeg, at du negligerer de borgere, der har stået midt i den omvæltning, som foregår i socialt boligbyggeri, og de er de samme, som kommer til at opleve de nye borgere på tæt hold. Jeg er meget uenig i at tiden er til at løfte pegefingeren, men snarere til at komme med langsigtede løsninger på et problem der ikke ser ud til at forsvinde.«

Også på det sociale medie Reddit bliver artiklen debatteret. Ifølge en bruger sætter Seier ord på en fiktiv og alt for skarp opdeling af danskerne:

Men hvor mange af bankchefens normale støtter undsiger ham, så er der støtte fra typiske modstandere. For eksempel fra De Radikales Ida Auken, der normalt ligger langt fra Seier i det politiske spektrum:

Samme ros finder man længere ude på venstrefløjen:

Selv tidligere topchef Stine Bosse, som Seier ellers forsøger at distancere sig fra, støtter opsangen. I sin tekst skriver Seier: »Der er ikke noget pussenussesnak... Jeg er ikke ude i et Stine Bosse-projekt, hvor det hele skal være så 'fint, fornemt og anstændigt'.«

Til det lyder Bosses kommentar:

Har du selv indspark til debatten, så send debatindlæg til opinion@finans.dk, kommentér her på siden eller bland dig i debatten på vores Facebook-side.

Artiklens emner
Lars Seier Christensen