Frygt for dansk forskningskatastrofe

Danmark risikerer at tabe både forskningstalenter og nye idéer på gulvet, hvis regeringens ambitioner om en kraftig sparekur på offentlig forskning og udvikling bliver ført ud i livet.

Det mener man i både dansk erhvervsliv, i forskerverdenen og i hvert fald på dele af Christiansborg.

Samlet lægger regeringen op til at spare 1,4 mia. kr. i 2016 på forskellige forskningsenheder, hvilket svarer til en nedskæring på 6,4 pct. af det samlede beløb, der anvendes på området i 2015.

Hvis forslaget bliver til virkelighed, står Innovationsfonden til at blive beskåret fra 1,6 mia. kr. til 950 mio. kr. næste år, mens Det Frie Forskningsråd får reduceret sine midler med knap 400 mio. kr. svarende til en tredjedel af rådets samlede beløb, der bruges på fri forskning.

»Det nærmer sig en katastrofe. I andre tilfælde kunne man måske have noget fedt at spare på, men vi har ikke noget fedt. Vi bruger næsten alle midlerne til forskning, så hver eneste krone, der bliver skåret væk, skal findes her,« siger bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd Peter Munk Christiansen.

Han kan dog håbe på, at han får del i den forskningsreserve på 671 mio. kr., der er afsat på finansloven.

Det Frie Forskningsråd har til formål at støtte og fremme originale ideer og initiativer i dansk forskning. Årligt giver rådet omkring 600 bevillinger til forskningsprojekter, der er udvalgt i fri konkurrence blandt tusindvis af ansøgere. Rådet kan bryste sig af, at det finansierer forskning, der citeres langt mere end verdensgennemsnittet.

En undersøgelse har tidligere vist, at 91 pct. af modtagerne af de frie forskningsmidler har oplevet, at det i høj eller nogen grad har bidraget til at øge den forskningsmæssige gennemslagskraft. Tilsvarende svarer 75 pct. af modtagerne af rådets talentmidler, at det har givet et karrieremæssigt avancement.

Allerede i dag siger rådet dog nej til 90 af 100 ansøgere. Det tal vil skønsmæssigt vokse til 93-94 ud af hver 100 ansøgere, hvis pengepuljen bliver mindre.

»Så er vi der, hvor det ikke længere giver mening at bede dygtige mennesker bruge tid på en ansøgning, når afslagssraten er så høj,« siger Peter Munk Christiansen.

Allerede i dagene op til den 1. november afslutter rådet en stor ansøgningsrunde, og derfor er man i rådets ledelse i gang med at forberede sig på, at besparelsesplanerne kan blive til virkelighed.

I dag fordeles midlerne inden for forskellige virkemidler, men det kan altså blive ændret i fremtiden, hvis finanslovsforslaget bliver stemt igennem.

»Vi kan blive nødt til at skævdele den måde, som vi fordeler midlerne på, så ikke alt, hvad vi gør, er lige ringe,« siger Peter Munk Christiansen.

I rådet har man endnu ikke drøftet, hvordan man eventuelt kan tilpasse sig den knap 400 mio. kr. mindre forskningspulje, og derfor vil han ikke spekulere i, hvad man eventuelt kunne satse på, og hvad man eventuelt ikke skal satse på fremover.

Heller ikke i dansk erhvervsliv glæder man sig over regeringens spareiver på området. Det er uklart, om besparelsen vil koste arbejdspladser på langt sigt, men det vil uden tvivl ramme forskningstunge virksomheder.

Omtrent en tredjedel af rådets forskningsbevillinger udføres i samarbejde med virksomheder.

»Vi er ikke begejstrede for den her besparelse. Det er ikke smart, for det er en investering i fremtidig vækst, og det er et relativt sikkert afkast, man nogle gange får,« siger uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen.

Samme tone har man tidligere kunnet spore hos Dansk Industri, der mener, at man i stedet kunne finde penge i at slagte hellige køer som seks års SU eller 10. klasse.

Dansk Erhverv havde forventet, at regeringen ville evaluere dansk forskning mere grundigt for at finde ud af, om der er et sparepotentiale. Og eventuelt hvor.

»Så kunne man lave begavede besparelser. Men her vil man skære 8,5 pct. af alle bevillinger i ét hug uden at have et grundlag for at se, hvad konsekvenserne er,« siger Mette Fjord Sørensen.

Et af udfaldene af besparelserne kan ifølge Dansk Erhverv være et markant tab af forskningstalenter i Danmark.

»Dem, der kommer gennem nåleøjet, er nogle af de dygtigste forskere i Danmark. De skaber meget brugbar viden, så man kan frygte, at talentplejen og eliteplejen får det endnu sværere,« siger Mette Fjord Sørensen.

Og selvom det er velspækkede virksomheder i blandt andet medicinalbranchen, der nyder godt af forskningsresultaterne, er det ikke et spørgsmål om, at virksomhederne bare skal skrue tilsvarende op for investeringerne i udviklingsafdelingerne.

»Virksomhederne er ikke på samme måde drevet af akademisk nysgerrighed. Desuden stammer en del af det grundlag, de bygger videre på, fra universiteterne. Vi kan godt skrue op for den private forskning, men det nytter ikke noget, når man ikke har grundforskningen,« siger Mette Fjord Sørensen.

Det offentlige investerer i år 20,6 mia. kr. i forskning og udvikling, og det er ifølge uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) tilstrækkeligt.

»Regeringen er stadig ambitiøs og opretholder et højt investeringsniveau trods reduktionen. Reduktionen svarer til ca. 6 pct. af de samlede offentlige investeringer, og Danmark forventes fortsat at være et af de lande i OECD, der har det største offentlige forskningsbudget i procent af BNP,« siger ministeren.