Nyuddannede bør komme med 600 mio. kr. til nyt dagpengesystem
Vi vil hellere beholde den gamle ordning end den nye, lyder det fra arbejdsgivere, der foreslår at finde hele fagbevægelsens del af regningen ved at sænke satsen for de nyuddannede.
Dagpengereformen fra 2010 er så meget bedre end de anbefalinger, som dagpengekommissionen kommer med, at hvis arbejdsgiverne skal vælge, vil de beholde de gamle regler.
Det mener både Dansk Byggeri og Dansk Erhverv.
Årsagen er, at der trods anbefalinger om et mere fleksibelt system ikke er lagt op til at øge arbejdsstyrken.
»Det er ikke os, der har bedt om at ændre dagpengesystemet. Reformen fra 2010 var klog og gik i retning af at øge velfærd og velstand. Hvis det bliver dyrere, hvad meget tyder på, vil det været et stort skridt i den modsatte retning af, hvad det danske arbejdsmarked har brug for nu – nemlig flere folk på arbejdsmarkedet,« mener adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.
Samme opfattelse har Dansk Erhverv, som samtidig understreger det uheldige i, at kommissionen ikke er enig i finansieringen af en ny måde til at genoptjene retten til dagpenge.
»Ambitionen bør være at få flere i job, og derfor kan vi ikke støtte ændringer af dagpengesystemet, som forværrer den offentlige økonomi og mindsker den strukturelle beskæftigelse,« siger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen.
Beregninger har vist, at der er udsigt til en ekstraregning på 1,2 mia. kr. for et nyt dagpengesystem.
Fagbevægelsens forhandlere fra LO og FTF har meldt ud, at de højest er klar til at betale halvdelen af det, og de penge mener både Dansk Byggeri og Dansk Erhverv bør komme fra de nyuddannede. Forslaget fra kommissionen går på at sænke dimittendsatsen fra 82 til 78 pct., og mens Stine Pilegaard Jespersen gerne ser »den bliver endnu lavere« for at øge mobiliteten, så peger Lars Storr-Hansen på, at pengene alene bør findes her:
»Vi havde gerne set, at man havde taget hårdere fat på dimittenderne. Man kunne sagtens finde 600 mio. kr. her,« siger han.
Samtidigt er begge organisationer modstandere af, at de såkaldte G-dage, hvor virksomhederne betaler de første tre dages ledighed for deres ansatte, foreslås bevaret for jobperioder under tre måneder. Det skulle med beskæftigelsesreformen fra 2014 ellers udfases frem mod 2018.
