Politik

Alle partier med i fordeling af beskåret forskningspulje

Alle partier i Folketinget er enige om at fordele en markant beskåret forskningsreserve på 671 mio. kr.

Artiklens øverste billede

Novo Nordisk forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen var kontant, da han onsdag kritiserede regeringen for at skære i de offentlige forskningsmidler.

Og det lå i luften, at de færre forskningsmidler i yderste konsekvens kunne få den danske medicinalgigant til at overveje sin fremtid i Danmark.

Trods opsangen var alle partier i Folketinget dog torsdag med i aftalen om at udmønte de i alt 671 mio. kr. fra forskningsreserven. Puljen er skåret kraftigt ned i forhold til sidste år, hvor der var knapt 1,6 mia. kr. til uddeling.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) siger om den beskårne pulje:

- Det er realiteternes verden, når vi har overtaget den økonomi, som vi har. Det forholder jeg mig nøgternt til, siger Esben Lunde Larsen.

Han vil ikke tage de øvrige partier til indtægt for regeringens besparelse på forskningen, selvom de nu er med i aftalen om at fordele de færre penge fra forskningsreserven. Partierne har alene taget ansvar for fordelingen, siger Esben Lunde Larsen.

Socialdemokraternes forskningsordfører Mette Reissmann afviser blankt, at oppositionspartiet blåstempler besparelsen ved at være med i fordelingen af pengene:

- Socialdemokraterne tager kraftigt afstand fra den massive beskæring på 1,4 mia. kr., som regeringen lægger op til.

- Når vi er med i aftalen, så er der for at begrænse skadevirkningerne. Vi er glade for, at vi har flyttet midler til Det Frie Forskningsråd og det grønne område, siger Mette Reissmann.

Hos Dansk Magisterforening, der er fagforening for mange af de berørte forskere, glæder man sig også over, at Det Frie Forskningsråd som følge af aftalen ikke skal spare de ventede 400 mio. kr., men "kun" 280 mio. kr.

- Det er rigtig godt, at man nu retter lidt op på balancen mellem den frie og den strategiske forskning, siger Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening. Hun tilføjer:

- Det Frie Forskningsråd er fødekilden til nye talenter, som er nødvendige for at fostre og fremme originale idéer og initiativer i dansk forskning

Esben Lunde Larsen erkender, at regeringen her har givet sig for at få en bred aftale:

- Den forskning, der bedrives fra Det Frie Forskningsråd, er både god og nyttig. Men vi havde fra regeringens side prioriteret, at der skulle gives mere inden for det innovations- og erhvervsrettede. Det bliver der også, så samlet set er jeg tilfreds, siger han.

Esben Lunde Larsen fremhæver i den forbindelse, at der bliver givet penge til rumforskning og forskning på fødevareområdet, hvor der bliver skabt "virkelig mange" arbejdspladser.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.