Danske landbrugs-millioner risikerer at ryge tilbage i lommen på EU

Dansk landbrug tvinges nu til at sende 100 mio. kr. tilbage til EU.

Det sker fordi, unge danske landmænd, der ønsker at stå på egne ben, ikke har udnyttet muligheden for økonomisk støtte fra en særlig EU-pulje på over 130 mio. kr. Kun 28 mio. kr. er blevet uddelt indtil nu.

»Det er rigtig ærgerligt, for det var midler, der skulle tilgodese dansk landbrug,« siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Fredag mødes miljø- og fødevareministeren med EU’s landbrugskommissær, irske Phil Hogan, og her er det ministerens ambition at kæmpe for en løsning, der kan holde de 100 mio. kr. på danske hænder. Men det kræver en ændring af EU-reglerne.

»Jeg vil derfor bede kommissæren hjælpe til med at finde en løsning, så midlerne alligevel kan komme de danske landmænd til gode. Som reglerne er i dag, mister man de penge, der ikke er blevet søgt. Det er en underlig konstruktion, og det har jeg også tænkt mig at sige til kommissæren,« siger Eva Kjer Hansen.

Som en del af EU’s landbrugsreform, der trådte i kraft i år, blev Danmark tildelt 136,6 mio. kr. i landbrugsstøtte, der specifikt var øremærket yngre, danske landmænd under 40 år.

Inden ordningen trådte i kraft, forventede NaturErhvervsstyrelsen, at over 2.000 yngre landmænd ville søge en bid af kagen– men den forudsigelse har vist sig ikke at holde stik.

Ifølge miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skyldes det blandt andet, at man fra dansk side har overvurderet, hvor mange der ville være interesseret i ordningen.

»Samtidig er det min vurdering, at det er et udslag af krisen. Det har simpelthen afholdt nogle fra at etablere sig som landmænd. Men det er ikke rimeligt, at vi mister midlerne, fordi vi har lavet en fejlvurdering,« mener hun.

Ifølge Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges (tidligere Videncentret for Landbrug), er det dog tvivlsomt, om Danmark slipper for at tilbagebetale EU-millionerne.

»Det hele kommer meget an på, hvilket regelsæt puljerne præcist er bundet op på. Hvis man fra dansk side vil bruge pengene på et meget specifikt formål, så er chancen ikke særlig stor. Men hvis de skal anvendes til bredere formål i landbruget, er det måske mere realistisk,« siger han.

Formanden for foreningen LandboUngdom, Peter Jørgen Kock, kritiserer, at man fra dansk side ikke har været god nok til at oplyse de unge landmænd om støtteordningen.

»Det er en del af årsagen til, at så få har søgt. Det skyldes simpelthen, at folk ikke været informeret godt nok om, at man kan søge de her midler,« siger han.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen mener dog ikke, at informationsniveauet har fejlet noget.

Peter Jørgen Kock peger også på, at en stor del af de unge i landbruget slet ikke lever op til de krav, der stilles for at søge EU-midlerne.

»Mange har ikke mulighed for at søge pengene, fordi reglerne siger, man skal være etableret landmand. Hvis man ikke er det, kan det være lige meget med støtteordningen,« siger Peter Jørgen Kock.

Ifølge Klaus Kaiser fra Seges findes der dog også andre forklaringer. Han fremhæver, at det er svært at opdrive den nødvendige finansiering.

»Der er generelt set meget vanskelige finansieringsvilkår. Selv om man får dette tilskud, er der stadig en restfinansiering, og det er de sidste 20 pct. af finansieringen, der er vanskelig. Især for nyetablerede er det meget svært,« siger han.

Peter Jørgen Kock fra Landboungdom mener, at støtteordningen har ramt ved siden af.

»Det er en kendsgerning, at landbrugets gennemsnitsalder er over 60 år. Derfor er det oplagt at se på, om denne pose penge kunne være brugt på en anden måde, så man får flere unge ind i erhvervet. Hele problematikken omkring generationsskiftet i landbruget er oplagt at kigge på,« fastslår han.