Vi skal lære af nejet til EU
Intet tyder på, at danskerne ønsker et tættere forhold til EU, end Storbritannien gør. Og stemmer et flertal af briterne ja til udmeldelse af EU, må Danmark gøre sin stilling op.
Jasiden bør efter det klare nej til ophævelse af det danske retsforbehold spørge sig selv, hvordan det dog kunne gå, som det gik? De tre store morgenaviser anbefalede et ja. Erhvervslivet og fagbevægelsen gjorde det samme. Japartierne kunne mønstre 111 medlemmer og nejpartierne kun 64, skønt i øvrigt et historisk højt antal nejsigere i Folketinget.


