»Spørgsmålet er, hvornår tilbuddet om uddannelse bliver for ringe«

Skal man se positivt på fremtiden, kan man sige, at det bliver lettere at være ung i udkanten af Danmark de kommende år. Der bliver nemlig færre muligheder at vælge imellem, når det gælder valg af ungdomsuddannelse.

Årsagen er lige så simpel, som den er uundgåelig. Om 10 år vil der nemlig være op til 25 pct. færre unge 15-16-årige i en række kommuner bl.a. i Nordvestjylland og på Lolland.

På en måde er det den gamle sang om, at Udkantsdanmark affolkes, som nu får det ekstra vers, at udviklingen de kommende år kan føre til, at der i dele af landet vil være længere til en ungdomsuddannelse, eller at den udgave af et gymnasium eller en erhvervsuddannelse, som udkantens unge kan gå på, bliver mere skrabet end i de større byer.

De ved det godt rundt om på landets gymnasier og erhvervsuddannelser. Som Marianne Mide Michelsen, rektor på Skive Gymnasium, siger, så er man ved mentalt at forberede sig på færre elever og dermed færre lærere – som så skal undervise mere.

På Morsø Gymnasium, lidt længere mod nordvest, lyder det fra rektor Kurt Sonne Thomsen, at et fald i antallet af unge på 21 pct. kan føre til færre valgfag.

»Allerede i dag har vi ikke volumen til at have specielle fag, og vi kommer også til at overveje, om vi har råd til at tilbyde f.eks. et valgfag som datalogi i fremtiden.«

Færre udflugter og valgfag

Også Peter J.O. Rasmussen, rektor på Nakskov Gymnasium og HF, forklarer, at færre valgfag kan blive en af konsekvenserne af udviklingen. Han nævner, at et fag som biologi på A-niveau måske ikke bliver ved med at være et valgfag, når skolen i forvejen har det som studieretningsfag. Skolen vil også se på, om introarrangementer, udflugter til København og lektiehjælp kan organiseres anderledes.

»Spørgsmålet er, hvornår tilbuddet om uddannelse bliver for ringe, før det ikke længere skal eksistere. Jeg tror dog på, at vi har et selvstændigt gymnasium mange år endnu. Det kan lade sig gøre, men undertiden med lodder og trisser. På meget langt sigt kan man forestille sig, at vi f.eks. kommer til at gå sammen med Maribo Gymnasium om at oprette en studieretning, og at eleverne så må tage bussen frem og tilbage en dag om ugen,« siger rektoren.

I Nakskov er der lige nu 300 elever, og her er der i år oprettet i alt fire studieretninger. På landets største gymnasier i de større byer er der ofte 25-30 studieretninger at vælge imellem. Og dertil kommer et stort antal valgfag som design, kinesisk, retorik og medier.

»Jeg siger helt åbent til eleverne i 9. klasse, at vi jo ikke har for eksempel kinesisk som på visse store skoler. Men vi har alle de almindeligste fag, og jeg har faktisk ikke oplevet, at vores kommende elever har udtrykt behov for andre fag end dem, vi har,« siger Peter J.O. Rasmussen.

Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, bliver udfordringen de kommende år at opretholde et fagligt miljø på gymnasierne, når antallet af elever og dermed antallet af lærere bliver mindre på gymnasierne i udkanten.

Derfor forventer hun, at nogle gymnasier må beslutte, om de vil forsøge at samarbejde med nabogymnasiet, rykke sammen med andre uddannelser på et campus, eller at man helt lukker.

Demografisk bombe

»Vi bliver nødt til at tage denne udvikling alvorligt, da afstanden til en uddannelse er afgørende for, om unge kommer videre i uddannelsessystemet,« siger hun.

Også på landets erhvervsuddannelser er man ved at forberede sig på virkeligheden med færre unge. En demografisk bombe kalder Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, situationen, og han forventer, at uddannelser må centralisere udbuddet af uddannelser.

I dag er erhvervsuddannelserne samlet i store skoler, men udbyder uddannelser i en lang række byer. Lars Kunov peger på det paradoks, at der er en langt større andel af unge i landkommunerne end i byerne, der vælger en erhvervsuddannelse. Og at mange af de industrivirksomheder, som tager unge i praktik, netop ligger uden for de store byer.

»Derfor er det kritisk, hvis der opstår et mismatch mellem antallet af unge og virksomhedernes behov for både lærlinge og arbejdskraft. Vi ved jo, at de unge, der tager en erhvervsuddannelse, er svære at få til at flytte efter en uddannelse.«

På flere erhvervsuddannelser bekræfter man, at demografien kan føre til færre uddannelsessteder for de enkelte uddannelser.

»Vi er ved at geare os til færre elever. Det betyder måske, at vores uddannelser udbydes færre steder. F.eks. kan det betyde, at man kan blive mekaniker et sted i Sønderjylland frem for fire steder i dag,« siger Finn Karlsen, direktør i EUC Syd.

Han vurderer også, at udviklingen kan føre til, at man ikke længere kan tage den nye EUX-uddannelse, der kombinerer gymnasie- og erhvervsuddannelse i landsdelen, eller at man må opgive at lave de talenthold, som er en del af den reform af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft sidste år.

»Der er tale om små hold, og det er en belastning for vores økonomi. Og da det ikke er noget, som vi skal tilbyde, er det en knap, vi kan skrue på.«

Går ud over bosætning

Anne-Mette Hjalager, professor i regional udvikling på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, siger, at det kan få konsekvenser for en by og en kommune på længere sigt, hvis der ikke er ungdomsuddannelser eller et meget begrænset udbud af uddannelse.

»På samme måde som en folkeskole i en mindre by er afgørende for, om man kan tiltrække tilflyttere, har det også betydning, om der er uddannelser, som børnene engang kan gå på, uden at de skal rejse væk fra området. En uddannelsesinstitution er også en vigtig arbejdsplads i en kommune og på den måde forudsætningen for bosætning. Det er en institution, som bidrager til vækst i et område.«

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby kender godt prognoserne, der varsler, at der bliver færre unge i dele af landet. Det er en del af baggrunden for regeringens udkantspolitik i form af udspillet Vækst i hele Danmark og ikke mindst udflytningen af statslige arbejdspladser, siger hun og henviser til, at uddannelser i yderområder allerede får et ekstra tilskud, netop for at sikre tilbuddet om uddannelse i hele landet.

»I fremtiden kan det godt være, at der er volumen til to frem for tre uddannelser i en by. Men i sidste ende er det også uddannelsernes egen beslutning, hvor de vil være til stede,« siger Ellen Trane Nørby.