Små organisationer får mere politisk indflydelse

Hav styr på dine analyser, se din sag i en større helhed, brug medierne til at fremme sagen, få den til at passe ind i den politiske virkelighed – og vær klar til at sætte hele din troværdighed ind på sagen.

Kan du det, så er du godt på vej til at få (mere) politisk indflydelse.

Det er ordene fra en ekspert og en lobbyist, som på baggrund af spillet om landbrugspakken peger på, at lobbyisme i dag ikke kun er noget for de store interesseorganisationer med historisk gode forhold til enkelte politikere eller partier.

Især foreningen Bæredygtigt Landbrug er kommet i fokus, fordi foreningen både har fået direkte formuleringer ind i papirer omkring landbrugspakken, ligesom den har fået indflydelse på en opsang til kommunerne fra ministeren om, hvordan de skulle sikre afvandingen fra vandløb. 

»Sagen med Bæredygtigt Landbrug viser, at der går en klar linje fra regeringens prioritet af landbrugs- og miljøhensyn over for hinanden, og så til dem, de vælger at samarbejde med. Landbrug & Fødevarer er en klassisk Venstre-partner, så det usædvanlige er, at Bæredygtigt Landbrug på så relativt kort tid er blevet en part, man vælger at lytte til,« siger Anne Skorkjær Binderkrantz, der er professor på Aarhus Universitet.

Hun peger samtidigt på, at der i dag foregår langt mere lobbyisme end for 10-15 år siden, fordi der er flere organisationer, som er mere aktive, har større og mere professionelle sekretariater og bruger PR-bureauer. Samtidigt har medierne fået en meget større betydning i profilering af sagerne, mens både politikere og forvaltninger har fået et større manøvrerum i forhold til, hvem de vil lytte til. Det har presset de traditionelle samarbejdspartnere og givet bedre plads til de mindre.

»Der er virkelig kamp om den politiske indflydelse,« siger professoren.

En af de lobbyvirksomheder, der hjælper virksomheder og organisationer med at få deres sag hørt på Christiansborg, er Policy Group. Her peger direktør Mads Christian Esbensen på, at der over de sidste 20 år er sket et paradigmeskift, så det i dag ikke bare er de store, men især de mindre aktører, der får deres sager hørt.

»Det skifte er veldokumenteret, og vi ser det bl.a. med aktører som Bæredygtigt Landbrug, der er i stand til at overhale store aktører som Landbrug & Fødevarer, hvilket på ingen måde giver mening, for det er David mod Goliat. Det viser, at der er nye muligheder for de kreative og fleksible, som tænker ud af boksen,« siger Esbensen, der er enig med Anne Skorkjær Binderkrantz i vigtigheden i at fremlægge sin sag, så den passer ind i den politik, partierne ønsker at føre.

»Man får ikke en politiker til at flytte standpunkt, men man kan hjælpe politikeren med at omdanne en vision til handling. Det handler om timing og den rette ekspertise. I tilfældet med Bæredygtigt Landbrug har de læst, at Venstre ønskede en mere vækstorienteret landbrugspolitik, og de har været i stand til at fremlægge det på en måde, så de – sagt lidt firkantet – har været i stand til at gøre deres politik til Eva Kjer Hansens og skabe en formulering, som ministeren har taget den til sig og brugt i sit arbejde. Det er ikke usædvanligt, det sker måske en gang om ugen,« forklarer Mads Christian Esbensen.

Jakob Tilma er kommunikationsdirektør i Bæredygtigt Landbrug, der har 4.000 medlemmer. Han forklarer, at foreningen siden 2011 har arbejdet målrettet for at påvirke politikerne til at tillade, at landmændene må benytte mere kvælstof på markerne.

»Det spørgsmål har været en meget vigtig del af vores politiske arbejde, så vi ser resultatet med landbrugspakken som effekten af et rigtig langt og sejt træk.«

Hvordan ser I på jeres mulighed for at få politisk indflydelse?

»Det har meget at gøre med hvilken regering, der sidder. Vi talte meget med opposition under den tidligere regering, og det er fortsat nu, hvor den selv er blevet regering. Vi har løbende kontakt til politikerne, men vi har kunnet se en større vilje i blå blok til at gøre en positiv forskel, og vores erhverv har det generelt nemmere under blå blok.« 

I er blevet udråbt som den frække dreng i klassen og sat i bås som den sorte del af landbruget, der sætter indtjening over alt andet. Hvordan påvirker det jeres arbejde?

»Vi har haft svært ved at gå i rette med det image, og vi er i befolkningen blevet skydeskive for langt flere ting i dag end tidligere, fordi vi også er blevet mere kendte. Jeg synes ikke, vi er så store svin, som medierne har gjort os til, men fronterne i sagen har været trukket hårdt op, og jeg er sikker på, at Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer har været i stærk opposition til os. Men samtidig har vi mærket stor opbakning i vores bagland og fået flere medlemmer. I denne sag har vi været dygtige lobbyister ift. det politiske, mens Danmarks Naturfredningsforening har været dygtige lobbyister ift. pressen, og min oplevelse er, at BT nærmest har fulgt de udspil, de er kommet med,« siger Jakob Tilma.