Politik

V: IC4-toget vil aldrig komme til at afløse IC3

IC4-toget er nu endnu mere upålideligt og står oftere stille end for et år siden. Derfor tales der om en udrangering af IC4.

Artiklens øverste billede
Kristian Pihl Lorentzen (V) giver den tidligere regering ansvaret for miseren med IC4-togene.

Både politikere, eksperter og DSB har mistet troen på, at IC4-toget nogensinde kommer til at afløse IC3-toget i togtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark.

Venstre kritiserer den tidligere S-ledede regering for ikke for længst at have aflivet IC4, mens SF og S kritiserer den nuværende regering for ikke at følge planen fra Togfonden om bl.a. at sætte mere gang i en elektrificering af tognettet.

Intet ser ud til at virke på det skandaleramte tog, der skulle have været køreklar i 2006. Efter at have fået bremserne til at virke, er det nu bl.a. dørene, der ikke kan lukke, og trinbrættet der ikke kan trækkes ind, og så er det umuligt at koble togvognene sammen uden at bruge lang tid. Derfor bliver de IC4-tog, der trods alt kan køre, næsten ikke brugt mellem København og Aarhus, hvilket var planen.

Ifølge den reviderede indsættelsesplan, der blev præsenteret i juni sidste år, skulle IC4-togene i dag i gennemsnit kunne køre 12.500 km uden at gå i stykker. De seneste tal viser, at togene i marts kun klarede 4.354 km, inden de igen stod stille. Dermed er de 20-25 år gamle IC3-tog mere end 13 gange mere driftsikre.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er ikke i tvivl:

»IC4 kommer aldrig på sporet. Det eneste rigtige vil derfor være en kontrolleret udrangering.«

Pihl Lorentzen, frygter, at en del af de 6-7 mia. kr., der er brugt på IC4, er spildt. Han mener, at man allerede i 2011 burde have skrottet IC4 efter at have modtaget en rapport fra konsulentfirmaet Atkins, der konkluderede, at IC4 grundlæggende var sundt, men at der var tekniske problemer, der dog ville kunne løses.

Atkins skrev, at IC4 burde videreføres, og at toget, ved at afsætte ekstra midler til forbedringer, kunne indsættes i landsdelstrafikken som planlagt. DSB mente, at det var en fair beskrivelse. Kristian Pihl Lorentzen er uenig.

»Rapporten talte om store usikkerheder og risici – derfor burde den politiske konklusion dengang have været en udfasning af IC4. Men regeringen valgte at gå videre og indgik med DSB sidste år en ny, 10-årig kontrakt, hvor IC4 indgår,« siger Pihl Lorentzen, der mener, at politikerne har fejlet.

»Løgn og svindel«

Både Socialdemokraterne og SF er også godt trætte af IC4. SF’s tidligere transportminister, partiformand Pia Olsen Dyhr, tror heller ikke længere på IC4:

»IC4 var en fejl, som vi skal over hurtigst muligt. Derfor skal vi have elektrificeret hele tognettet, og så må vi købe dobbeltdækkere og eventuelt ekstra lokomotiver i en overgangsfase.«

Transportordfører Rasmus Prehn (S) er enig, men mener, at man i en overgangsperiode er nødt til at bruge de af IC4-togene, der kan køre.

I 2014 kom en ny konsulentrapport – denne gang fra firmaet Prose, der anbefalede, at man færdiggjorde IC4. Rapporten anslog, at IC4-togene kunne komme til at køre ved at investere ca. 111 mio. kr.

Liberal Alliances transportordfører, Villum Christensen, mener, at både DSB’s ledelse og de konsulentfirmaer, der har evalueret IC4-toget, har snydt:

»Det var løgn og svindel, da vi senest i 2014 fik at vide, at IC4 sagtens kunne køre. Det svarer til at sælge en bil efter at have pillet ved kilometer-tælleren.«

Lige nu kører 30 af de 82 indkøbte IC4-tog – samme antal som i juni sidste år. Planen er, at 77 tog skal være i drift i 2019, men det tror ingen længere på.

Hos DSB erkender driftsdirektør Anders Egehus, at tingene ikke går efter planen:

»Vi vil frem mod december evaluere, hvor IC4-toget kan køre, og hvilken rolle det kan spille i den fremtidige togtrafik,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.