Politik

Regeringens redningsfond til nødstedte landmænd vakler

Det er endnu ikke lykkedes erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) at lukke en aftale med pensionssektoren om en redningsfond til det trængte landbrug. Vi er et par måneder forsinket, lyder det fra en ærgerlig minister.

Regeringen annoncerede med vækstplanen i november en fond på 2 mia. kr. til landbruget, men pengene er endnu ikke i hus, erkender minister. Foto: Rune Arrestrup Pedersen  Foto: Rune Arrestrup Pedersen

Regeringens redningsfond til dansk landbrug, Dansk LandbrugsKapital, er fortsat langt fra mål, indrømmer erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Fonden blev præsenteret sidste efterår med henblik på at afværge den danske landbrugsektor fra et truende kollaps, og med penge fra staten og pensionssektoren var det planen at investere 2 mia. kr. i danske landbrug, men endnu er ikke én eneste krone røget af sted.

»Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke har formået at få landet Dansk LandbrugsKapital på en tilfredsstillende måde. Vi er stadigvæk kun i en dialog, hvor vi diskuterer finansieringsvilkårene,« erkender Troels Lund Poulsen.

dansk LandbrugsKapital
  • Dansk LandbrugsKapital er en investeringsfond, der med 500 mio. kr. fra staten og 1,5 mia. kr. fra primært pensionsbranchen skal tilføre ny kapital til dansk landbrug.
  • Fonden blev første gang annonceret i maj 2015 af daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen
  • Dansk Landbrugskapital blev genintroduceret af Venstre-regeringen i november 2015 med regeringens vækstplan "Vækst og udvikling i hele Danmark".
  • Ingen danske pensionskasser har dog endnu meldt ud, at de står klar med et tilsagn til Dansk Landbrugskapital.
  • Tal fra Seges (tidl. Videncentret for Landbrug, red.) fra 2015 viser, at ca. 1.700 heltidsbedrifter i landbruget har dårlig økonomi.
  • På EU-plan er man også opmærksom på den dybe gældskrise i erhvervet, og EU-Kommissionen har i juli 2016 fremlagt sin anden milliardindsprøjtning til landbrugssektoren.
  • EU vil bruge omkring 3,7 mia. kr. hovedsageligt på mælkebønder. Af de penge vil ca. 70 mio. kr. gå til danske landmænd.

Ministeren har nu sat august måned som ny deadline.

»Status er, at vi har fundet den halve milliard kroner fra statens side. Der har været en god dialog med pensionsselskaberne og andre investorer, og der er også en interesse for det. Det, der bare er diskussionen nu, er, hvad Dansk LandbrugsKapital skal støtte, og om der er et tilfredsstillende grundlag for et afkast. Det arbejder vi med nu,« forklarer Troels Lund Poulsen.

Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke har formået at få landet Dansk Landbrugskapital på en tilfredsstillende måde.

Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister (V)

Det har også været en forundret pensionsbranche, der siden præsentationen af Dansk LandbrugsKapital – der første gang kom på bordet i maj 2015 under SR-regeringen – har sat spørgsmålstegn ved, hvordan branchen skal tjene penge på landbrugsinvesteringer.

»Vi er endnu ikke blevet præsenteret for indholdet af Dansk LandbrugsKapital, og derfor har vi heller ikke kunnet tage stilling til, om vi vil investere i fonden. Vi er som udgangspunkt åbne for interessante investeringer, men landbrug vil være et nyt investeringsområde for os, så vi er nødt til at se på modellen i fonden, før vi kan tage stilling til, om det er noget, vi vil bevæge os ind i,« fortæller investeringsdirektør i PFA Henrik Nøhr Poulsen.

Jeg har ikke siddet tæt inde ved bordet, så jeg ved ikke, hvor det er gået galt. Jeg synes bare, at det er rigtig lang tid, man har brugt på ikke at komme med noget

Martin Merrild, Formand, Landbrug & Fødevarer

En udmelding, som ligger i tråd med flere andre pensionskasser, som Finans har talt med. Det gælder f.eks. Sampension, hvor investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fortæller, at han heller »intet har hørt« fra regeringen.

I landbrugets brancheorganisation, Landbrug og Fødevarer, ulmer utilfredsheden.

»Jeg har ikke siddet tæt inde ved bordet, så jeg ved ikke, hvor det er gået galt. Jeg synes bare, at det er rigtig lang tid, man har brugt på ikke at komme med noget. Det, som vi har brug for, er noget støtte, som ganske almindelige landmænd kan få nytte af – i særdeleshed til generationsskifter,« siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Læs også
Top job