Politik

Britisk EU-exit kan smadre populær studieordning

Brexit kan få konsekvenser for briternes deltagelse i den populære studieudvekslingsordning, Erasmus-programmet. Et stort tab for både danske studerende og erhvervsliv, mener DI.

Artiklens øverste billede
Storbritannien kan blive ekskluderet fra det populære Erasmus-program efter brexit. Her ses studerende på Cambridge Universitet i Storbritannien. Foto: APimages

Endnu en dominobrik står for fald i brexit-efterspillet - denne gang med store konsekvenser for de studerende i EU.

Briternes EU-farvel ser nemlig ud til at kunne udelukke landet fra den populære studieudvekslingsordning EU-landene imellem, Erasmus-programmet, som tusindvis af både danske, britiske og andre europæiske universitetsstuderende har nydt godt af i årtier.

»Vi går en trist tid i møde med usikkerhed efter 30 års berigelse af så mange liv,« siger Ruth Sinclair-Jones, ansvarlig for Erasmus-programmet i Storbritannien til den britiske avis The Guardian.

Siden programmets oprindelse i 1987 er 3,3 mio. studerende blevet hjulpet økonomisk til et studieophold i et andet europæisk land, viser EU-Kommissionens tal.

Således læser ca. 120.000 studerende fra andre EU-lande i dag på et universitet i Storbritannien, hvoraf 27.401 får deres ophold betalt af Erasmus-ordningen, rapporterer The Guardian.

Også herhjemme er Erasmus-ordningen yderst populær, og faktisk er Storbritannien det land i EU, som de danske universiteter modtager flest universitetsstuderende fra via ordningen. I studieåret 2013/2014 kom næsten 5800 studerende fra EU-lande til Danmark– mens vi sendte flere end 3700 studerende ud til universiteter i EU gennem Erasmus, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen.

I landets største erhvervsorganisation, DI, mener underdirektør Charlotte Rønhof, at dette er endnu et eksempel på de mange kedelige konsekvenser af briternes nej til EU ved folkeafstemningen den 23. juni.

»Det er super ærgerligt, men også desværre nok et af mange eksempler, vi kommer til at se som følge af brexit. Lige præcis Erasmus-programmet er et, som rigtig mange unge mennesker har haft stor glæde af i EU, og fra et dansk perspektiv har vi også haft stor glæde af at kunne sende danske studerende til Storbritannien og modtage britiske studerende her,« siger Charlotte Rønhof.

Københavns Universitet er det universitet herhjemme, der sender flest Erasmus-studerende ud i EU. Foto: Martin Lehmann

Hun forklarer, at Erasmus-programmet har stor betydning for udviklingen af de dygtigste studerende i EU.

»Det er et rigtigt godt program, da det er et talentprogram, hvor man rykker rundt på de bedste studerende på tværs af universiteter i EU. Det er klart, at hvis der nu er et af leddene i kæden, der ryger af, så bliver der færre muligheder – både for danske studerende, men også samlet set for EU,« siger Charlotte Rønhof.

Et farvel til Storbritannien vil samtidig være et farvel til det land, hvor Erasmus-programmet faktisk slog sine første rødder. Grundlæggeren var Dr. Hywel Ceri Jones, der som en af de første britiske diplomater i Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i løbet af 1970'erne oprettede Storbritanniens første europæiske studieafdeling på Sussex Universitet.

»Jeg føler mig berøvet af brexit, og hvis det fører til enden på den frie bevægelighed og udelukker Storbritannien fra Erasmus, vil det være ødelæggende - en tragedie af svimlende proportioner for universiteter i hele landet, for den strukturerede internationalisering af vores akademiske institutioner, hvilket er, hvad Erasmus i virkeligheden handler om,« siger Dr. Hywel Ceri Jones til The Guardian.

Storbritannien står over for en svær forhandlingsperiode, hvor landet – når det har aktiveret den såkaldte artikel 50, der formelt set er første skridt i at forlade EU-samarbejdet – har to år til at vikle sig ud af EU, herunder Erasmus-programmet. Det er dermed muligt, at det vil kunne lykkes briterne at få en særaftale på plads, som holder dem inde i varmen.

Universities UK group, der fungerer som bindeled mellem akademiske institutioner, der modtager og sender Erasmus-studerende, påpeger, at Norge trods sit manglende EU-medlemskab i dag deltager i Erasmus-programmet, men en af gruppens medarbejdere fortæller til The Guardian, at »Norge har accepteret den frie bevægelighed som en del af dets forhold til EU, og vi ved ikke, om Storbritannien vil gøre det samme.«

Han forklarer yderligere, at et land som Schweiz, der også har holdt sig væk fra EU-samarbejdet kun i begrænset grad kan være en del af Erasmus.

Bliver Storbritannien udelukket fra Erasmus-programmet, vil det også ramme de danske studerende. Foto: Ivan Boll Rioedan

»Schweiz har nu taget initiativ til sin egen ordning, men det koster en masse penge - og rejser problematikken om, at det kun er bedrestillede familier, der kan være en del af det. Det gode ved Erasmus er, at den giver oplevelser og muligheder til alle studerende, uanset deres familiebaggrund,« forklarer Universities UK group til The Guardian.  

KU er det universitet i Danmark, der hvert år sender flest og får næstflest studerende ind via Erasmus-programmet, hvoraf størstedelen altså stammer fra Storbritannien. Hvordan en eksklusion af landet vil kunne ramme økonomien på universitetet er uvist, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra KU's prorektor Lykke Friis, der holder ferie.

I DI er Charlotte Rønhof dog ikke i tvivl om, at det ikke kun er universiteterne, der taber, hvis Storbritannien udelukkes af Erasmus. Også erhvervslivet vil blive ramt.

»Jo mindre talentpuljen, som vi kan fiske i i EU, er - fordi vi ikke længere kan dele talent med hinanden, jo sværere bliver det for EU at konkurrere med asiaterne, amerikanerne og andre regioner i verden. Det er ingen hemmelighed, at vi er udfordret i forvejen, så det er bare super ærgerligt,« siger hun.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.