Donald Trump triumferer i choksejr, og verden holder vejret
Amerikanerne gik stik imod de fleste prognoser og valgte republikaneren Donald Trump til deres nye præsident, skriver AP. Får han held til at gennemføre sine valgløfter, kan det ramme verdenshandlen, smadre USA's opsving og koste i tusindvis af danske job, advarer økonomer.
Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump hentede i nat en overraskende valgsejr hjem.
Sejren indvarsler ifølge Handelsbanken en periode med udsving på finansmarkederne og en opblussen i protektionisme, der kan hæmme verdenshandlen. Hans politiske forslag kan ifølge Nordea ødelægge fremgangen i den amerikanske økonomi, og kan ifølge Nykredit koste op mod 25.000 danske jobs de kommende år.
»Det er en kæmpe overraskelse. Vreden vandt,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.
»Med udgangspunkt i hans bombastiske og kontroversielle udtalelser under valgkampen, så holder markederne vejret lige nu. Sejren vil også være negativ for dansk økonomi, som er afhængig af, at verdenshandlen kan flyde frit,« fortsætter han.
Finansmarkederne var heller ikke sene til at reagere og faldt tungt på de asiatiske markeder, da stemmerne blev talt op og den ene stat efter den anden gik til Trump.
Flere analytikere var dog tidligt ude med formaninger om at slå koldt vand i blodet.
»Der har været spekuleret i, at en sejr til Donald Trump kan få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi i den nærmeste fremtid, i form af jobtab og afmatning. Det er ikke vores forventning. Sejren vil sandsynligvis udløse uro på de finansielle markeder, fordi det er uklart, hvad den økonomiske politik bliver fremover. Men det kommer næppe til at udløse en økonomisk krise i sig selv,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Donald Trump har lovet bl.a. at trække USA ud af flere handelsaftaler og genforhandle kommende aftaler, så de bliver mere favorable for USA. Han vil også lægge en straftold på varer fra bl.a. Mexico og Kina. Dertil har han foreslået at sænke skatterne drastisk for både virksomheder og den almindelige amerikaner uden at have anvist nogen nævneværdig finansiering.
Tiltagene risikerer i følge Nordea og Nykredit, at puste så meget liv i den amerikanske økonomi på kort sigt, at det kan udløse en recession om få år.
Det er dog ifølge storbanker som Citigroup endnu meget tvivlsomt, om han kan få sine forslag gennem kongressen.
Selvom republikanerne ser ud til både at få majoriteten i repræsentanternes hus - hvor alle 435 medlemmer var til genvalg - og i senatet - hvor omkring en tredjedel af de 100 senatorer var til genvalg - skal han alligevel samle et dybt splittet republikansk parti bag sine kontroversielle forslag.
»Det vil sandsynligvis blive svært for Trump at få Kongressens opbakning til blandt andet høje toldmure omkring USA og en kraftig forøgelse af det offentlige underskud, som Trump har lagt op til.« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.
Trump lå i store dele af valgkampagnen langt bag sin rival Hillary Clinton i de fleste meningsmålinger. Så sent som tirsdag lå han omtrent 3 procentpoint bag Clinton på landsplan og blev kun spået en 29 pct. chance for at vinde af www.fivethirtyeight.com.
Han fik dog pludselig medvind, da FBI sent i oktober måned overraskende genåbnede sagen med Hillary Clintons brug af private emails, da hun var udenrigsminister. Selvom FBI i weekenden konkluderede, at der ikke var kommet afgørende nyt frem, så beholdt Trump altså momentum helt til valgdagen.
Resultatet betyder, at amerikanerne har valgt den mest upopulære præsident i nyere tid. I en måling fra mandag var kun 38,6 pct. af vælgerne favorabelt stemt overfor ham, mens næsten 58 pct. svarede, at de ikke kunne lide ham. Det er det værste resultat nogensinde for en ny præsident.
