Vigtig sejr i Florida sender Trump tættere på sejr
Florida ser nu ifølge nyhedsbureaut AP ud til at gå til Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg, og Hillary Clintons vej til en sejr ser dermed svær ud.
Donald Trump, den republikanske præsidentkandidat, har vundet staten Florida - en af de vigtigste svingstater i valgkampen - og har dermed gjort en Clinton-sejr særdeles svær.
Det er nyhedsbureauet AP, der har kaldt staten, der har lignet en Trump-sejr siden tidligt på natten dansk tid efter en kortvarig Clinton-føring.
Trumps fremgang i Florida igennem natten har samtidig rystet markeder for aktier, valuta og råvarer på tværs af kloden igennem natten i en udvikling, der i høj grad afspejler markedets overraskelse over den republikanske kandidats hidtidige resultater i valget.
Nattens resultater har da også hidtil gået stik imod de fleste meningsmålinger - med enkelte undtagelser - og efterlader nu kun Hillary Clinton en chance for sejr, hvis hun kan holde fast i en række nøglestater; Pennsylvania, Michigan og Wisconsin fremhæves af analytikere som afgørende for en demokratisk sejr nu. Clinton er dog bagud i to af de tre stater i skrivende stund.
Udviklingen har kl. 05.00 dansk tid sendt markederne ud i stormvejr, som en række analytikere karakteriser som værre end den uro, der fulgte det britiske Brexit-valg i sommer.


