Job eller ej: Ny forsøgsordning garanterer indtægt for flere tusinde finner

En borgerløn på små 45.000 kr. er, hvad 2.000 tilfældigt udvalgte finske kontanthjælpsmodtagere kan se frem til fra denne måned. Programmet, som indtil videre skal løbe de næste to år, er et forsøg på at sikre indkomsten for borgere, hvis kompetencer tilsidesættes i takt med de tiltagende teknologiske landvindinger.

Det skriver bl.a. CNN.

Finland, som ikke ligefrem er kendt for de store økonomiske eksperimenter, forventer, at programmet på sigt vil spare staten for store udgifter til administration og aktivering.

Regeringen håber samtidig, at ordningen vil styrke aktiveringsindsatsen blandt de arbejdsløse, som i øjeblikket undgår deltidsjobs, fordi selv små stigninger i indkomsten modregnes i den økonomiske bistand fra det offentlige.

Det kommer ikke til at ske med en garanteret basisindkomst, lyder det.

»Midlertidig indkomst reducerer ikke basisindkomsten, så uanset hvad kan det stadig betale sig at arbejde,« siger Marjukka Turunen, juridisk ansvarlig i Kela - et center for sociale ydelser.

Idéen om borgerløn er dog ikke født i EU's nordøstlige hjørne. Flere lande - heriblandt Canada, Island, Uganda og Brasilien - har længe leget med tanken om at søsætte pilotprogrammer.

Byen Utrecht i Holland iværksætter et lignende forsøg i løbet af 2017. Her står de udvalgte til at modtage omkring 7.000 kr. om måneden.

I Danmark har 100 udsatte borgere allerede været på en lignende, toårig ordning i Kalundborg Kommune. Det oplyser Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører i Alternativet.

»De fik valget mellem at blive hjemme eller komme til ugentlige møder på kommunekontoret. Det resulterede faktisk i, at flere mødte op end tidligere. De kom frivilligt, fordi de ønskede at opkvalificere sig til arbejdsmarkedet. Det betyder også, at 60 pct. af kommunens aktiveringsparate faktisk er i aktivering mod 30 pct. på landsplan,« siger han til Finans.

Alternativet har længe haft ydelser uden modkrav på den politiske dagsorden. Ifølge Torsten Gejl kan de bureaukratiske omkostninger omfordeles til f.eks. at opkvalificere eller helbrede den store mængde ledige, som er ramt af fysiske lidelser og sociale udfordringer.

Han tilføjer, at programmet i Finland, som er påbegyndt af en konservativ koalitionsregering, viser, at borgerløn ikke kun er barn af »en flok hippier«.

Viser programmet sig at blive en succes, kan det rulles ud i hele Finland, så det kommer til at gælde alle voksne borgere.