Politik

Donald Trump har meldt ud, at USA forlader Parisaftalen

Resten af verden fortsætter ufortrødent, vurderer Greenpeace.

USA's præsident Donald Trump proklamerer, at USA trækker sig ud af Parisaftalen. Foto: Andrew Harnik/AP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har her til aften meddelt, at USA forlader Parisaftalen. Det skete efter længere tids usikkerhed om amerikanernes holdninger til den bindende klimaaftale.

»USA vil trække sig fra Parisaftalen,« siger han på et pressemøde.

Da Parisaftalen blev underskrevet af næsten 200 lande i slutningen 2015, var det en historisk begivenhed. Efter næsten to årtier, hvor det ene fejlslagne topmøde fulgte det andet, var det endelig lykkedes alverdens ledere at indgå en klimaftale.

Parisaftalen
Formålet med aftalen er at holde den globale temperaturstigning under to grader ift. niveauet før den industrielle revolution – halvanden grad hvis det er muligt. De rige lande skal hjælpe verdens ulande med finansiering af initiativer, ligesom de forpligter sig til at gå forrest.
Set i det lys er Trumps beslutning om at trække USA ud alvorlig. Som det eneste land mener USA nu, at aftalens mål er for ambitiøse.

Den endelige beslutning om at forlade aftalen fra Paris er kulminationen på en periode, hvor Trump-administrationen skridt for skridt har gjort op med Obamas politik på klimaområdet. Senest fyrede miljøagenturet EPA i begyndelsen af maj halvdelen af dets videnskabelige udvalg.

»Det her kommer til at betyde, at USA sakker helt bagud og isolerer sig i stedet for at udvise solidaritet med verdenssamfundet ved at tage lederskab i kampen mod klimaforandringer – den største trussel mod menneskehedens fremtid,« siger Jens Mattias Clausen, der ikke mener, at Trumps beslutning kommer til at påvirke den førte politik i USA.

Jens Mattias Clausen er klimapolitisk rådgiver i Greenpeace og var selv til stede på COP21, hvor aftalen blev indgået.

Nu er spørgsmålet, hvad det betyder for Parisaftalen, at verdens største økonomi har meldt sig ud. Skrækscenariet er, at det kan få flere lande på andre tanker, og at f.eks. verdens største udleder af drivhusgasser, Kina, pludselig trækker støtten.

Det scenarie vurderer Jens Mattias Clausen ikke er realistisk.

»Siden Trumps valgsejr har utallige lande gentaget, at de fortsat støtter den globale klimakamp, og Kina har endda tydeligt kommunikeret vilje til at påtage sig en lederrolle. Så imens Trump aflyser USA’s kamp mod klimaforandringerne, aflyser Kina kulkraftværker,« lyder det fra den klimapolitiske rådgiver.

Han fortæller, at EU og Kina, der i disse dage mødes i Bruxelles, med stor sandsynlighed har en fælles udmelding på trapperne. Også lande som Saudi-Arabien og Rusland, der historisk har været modstandere af initiativer på klimaområdet, støtter fortsat op.

Selvom præsidenten har trukket USA ud af aftalen, støttes den af et flertal i den amerikanske befolkning. Efter præsidentvalget i november 2016 foretog Yale Program on Climate Communication en meningsmåling, der viste, at syv ud af ti amerikanere støttede landets fortsatte deltagelse. Kun 28 pct. af Trumps egne vælgere mente, at USA skulle melde sig ud.

»Klimaforandringerne bliver tydeligere dag for dag,  og samtidig er der et kolossalt, økonomisk potentiale i den grønne omstilling. Det ved man godt i de amerikanske delstater, hvor mange allerede har klimaplaner på plads, som Trump heldigvis ikke kan røre ved,« lyder det fra Jens Mattias Clausen.

I 2009, kort før klimatopmødet i København, underskrev Trump sammen med forretningsfolk og ledende figurer i civilsamfundet selv et brev til den daværende præsident, Barack Obama, hvori han støttede kampen mod klimaforandringerne.

»Lad os, USA, hjælpe i udformningen af de nødvendige forandringer for at beskytte menneskeheden og planeten,« lød det i brevet.

Skulle Trump igen ændre mening på klimaområdet, kan USA igen ratificere aftalen. Det samme kan en ny præsident.

»Som udgangspunkt kan USA godt komme tilbage igen, og jeg tror da også, at de fleste mener, at en evt. ny præsident vil tilslutte sig Parisaftalen på ny. Der er dog nogle, der frygter, at de helt vil forlade FNs rammekonventioner på klimaområdet, og gør de det, bliver det meget svært at komme igen,« siger Jens Mattias Clausen.

BRANCHENYT
Læs også