Politik

Nye dagpengeregler rammer ledige med tilbagevirkende kraft

Et ubehageligt brev er på vej fra a-kasserne til flere hundrede ledige. De har tæret mere på dagpengesystemet igennem de seneste otte år, end nye dagpengeregler tillader.

»Du troede måske, at du havde dagpenge frem til udgangen af oktober, men din dagpengeret udløber en måned tidligere. Så fra udgangen af september kommer der ikke flere penge.«

Et brev med nogenlunde denne ordlyd og essens er på vej eller er allerede dumpet ned i postkassen hos flere hundrede ledige. De bliver ramt af en særlig bestemmelse i de nye dagpengeregler, som trådte i kraft 1. juli. A-kasserne skal nu gå otte år tilbage og se, om der er ledige medlemmer, som sammenlagt har haft mere end fire år på dagpenge siden 2009.

Er der det, får medlemmerne kortet en måned af deres dagpengeret, så de i stedet for en normal dagpengeperiode på to år kun har ret til dagpenge i et år og 11 måneder. I kroner og øre betyder det farvel til 18.403 kr. før skat.

A-kasserne raser over, at medlemmer bliver ramt af fortiden, når alt er foregået efter bogen. Medlemmerne har modtaget dagpenge, som de har været fuldt berettigede til.

»Hvis det kun havde været fremadrettet, havde det været ok. Så kunne folk indrette sig efter det, men vores medlemmer har jo ikke haft en jordisk chance for at vide, at de ville blive ramt af nye regler i 2017,« siger konsulent i HK’s a-kasse Flemming Fischer.

Hos 3F’s a-kasse har 312 medlemmer siden 1. juli fået besked om, at deres dagpenge udløber, før de troede.

»Vi havde håbet, at det var færre, fordi vi er på vej ind i en højkonjunktur. Det er en øretæve, som står og venter på en væsentlig del af vores medlemmer, fordi mange har perioder, hvor de er inde eller ude af arbejdsmarkedet,« siger forretningsfører i 3F’s a-kasse Eva Obdrup.

Vores medlemmer har jo ikke haft en jordisk chance for at vide, at de ville blive ramt af nye regler i 2017.

Flemming Fischer, konsulent i HK's a-kasse

I HK’s a-kasse er man stadig ved at gøre op, hvor mange medlemmer der i første omgang falder for den nye regel. Men da den nye dagpengereform blev forhandlet på plads i 2015 af et bredt flertal i Folketinget, lød vurderingen, at i alt 700 ledige årligt vil blive ramt.

Fra politisk hold er der dog ikke meget hjælp at hente. Fungerende beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen (S) mener, at pilen peger på a-kasserne.

»De nye regler har været kendt siden 2015, så det kan ikke komme som en overraskelse. A-kasserne har haft god tid til at informere deres medlemmer,« siger han.

Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF) understreger, at politikerne stort set vedtog et oplæg fra arbejdsmarkedets parter, da de nye dagpengeregler blev vedtaget, mens finansordfører Jacob Jensen (V) fremhæver, at et hovedformål med dagpengereformen er at øge incitamentet til at søge arbejde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.