Politik
0

DF vil have håndværksdelen tilbage i omstridt ordning

Står det til Dansk Folkeparti, er håndværkerfradraget med i boligjobordningen, når finansloven er forhandlet færdig. Tidligere på dagen fremlagde regeringen sit forslag, hvor den del var taget ud af den populære ordning.

Dansk Folkeparti vil have håndværksdelen af boligjobordningen tilbage. Det tager vi med til forhandlingerne, lyder det fra finansordfører René Christensen. Foto: Joachim Adrian  Foto: Joachim Adrian

Dansk Folkeparti vil tage håndværkerfradraget med til forhandlingsbordet med regeringen, når forhandlingerne om næste års finanslove begynder.

Regeringen havde pillet den økonomisk tungeste del ud af sit forslag til en ny boligjobordning, da den torsdag formiddag fremlagde sit udspil til finansloven. Nu var den skåret ned til 180 mio. kr. til fradrag på serviceopgaver, men til gengæld var den gjort permanent.

Fakta
  • Fradraget blev indført i 2011 og gav fradrag for lønudgiften til hjælp og istandsættelse af hjemmet i ejer- og lejeboliger på op til 15.000 kr. pr. person over 18 år i husstanden.
  • I Vækstplan DK i 2013 blev ordningen videreført til udgangen af 2014, og nu dækkede den også serviceopgaver i sommerhuse.
  • I 2015 indgik den daværende rene Venstre-regering en aftale med DF, Alternativet, SF og de konservative om en ny, grøn boligjobordning frem til udgangen af 2017, hvor fradraget nedsat til max. 6.000 kr. til serviceydelser i hjemmet og 12.000 kr. til grønne håndværksmæssige forbedringer.
  • Ifølge tal fra Skatteministeriets hjemmeside har knap 3,1 mio. personer indberettet udgifter for 28,1 mia. kr. og der er givet 8,8 mia. kr. i fradrag fra 2011 til 2016.
  • Ordningen har flere gange været i fare for at blive nedlagt, og en række aktører - især Dansk Byggeri – har argumenteret for, at det modvirkede sort arbejde. Det afvises imidlertid af både de økonomiske vismænd , Rockwool Fonden og i analyseselskabet Damvads evaluering af ordningnen.

På den måde var der lagt op til, at støttepartiet Dansk Folkeparti, som har talt varmt om håndværkerfradraget, kan få det som en sejr ved forhandlingerne, mens rød blok har været imod ordningen.

Og partiets finansordfører René Christensen virker sikker på at få det med.

»Vi var ærgerlige over, at det var ude, men nu skal vi ikke gøre det værre, end det er. Det, regeringen har fremlagt, er godt, og vi er glade for, at ordningen bliver permanent. Vi vil gerne have lidt mere, og derfor tager vi håndværkerfradraget med ind til forhandlingerne,« siger han.

DF vil have en bredere model end det, der er nu, hvor håndværksdelen er reduceret til grønne tiltag. Kravet om at fjerne besparelserne på 2 pct. på sygehusene er topprioritet, dernæst skal de ældre have noget, men »ingen tvivl« om, at fradraget står højt på listen, lyder det.

»Det vigtige er, at det har understøttet små og mellemstore virksomheder, og det vil vi gerne fastholde. Vi prioriterer det ifht. pris og andre prioriteter, men vi vil gerne have det til at dække så bredt som muligt.«

Så sent som i dag kom der tal, der viser, at økonomien har det fremragende. Er der brug for at bruge skattepenge på mere støtte til en enkelt branche?

»Det er ikke for at holde hånden under en branche, men vi vil gerne anerkende, at det her skal være en normal del af skatten - at der er det fradrag på håndværksarbejde og serviceydelse, og vi synes, det er nu, vi skal gøre det.«

Boligjobordningen med håndværkerfradrag skønnes at koste 800 mio. kr. i år, mens regeringens nye udspil til servicedelen kun er 180 mio. kr. Hvor stor mener I, rammen skal være?

»Det kommer helt an på, hvordan forhandlingerne forløber. Igen; Vi skal have finansieret andre ting først, og regeringen skal have nogle af sine ting igennem, men jeg forventer helt klart en bred ordning,« siger DF-ordføreren.  

Tidligere på dagen sagde adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, at han håbede på, at »gode kræfter« ville tage håndværkerfradraget med ind til forhandlingsbordet. Siden indførslen i 2011 har der været knap 3,1 mio. indberetninger til Skat om fradrag, hvilket har medført 8,8 mia. kr. i fradrag - uden der har været kontrol med ordningen.  

BRANCHENYT
Læs også