Finanssektoren vil have uddannelses-millioner tilbage

Landets virksomheder betaler hvert år op mod 1 mia. kr. til en særlig efteruddannelsespulje, som de intet får ud af. Landets tredjestørste arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, betegner ordningen som en ”skjult skat”, og foreningen kræver nu, at ordningen ændres, fordi den er helt ude af trit med en virkelighed, der stiller større og større krav også til højtuddannede, som har brug for efteruddannelse

»Det er et system, som hører en anden tid til. I dag er det dybest set en afgift på videreudannet arbejdskraft,« siger Marianne Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Kravet kommer i forbindelse med, at regeringen starter en ny runde af de såkaldte trepartsforhandlinger, som sigter mod en omfattende revision af hele efteruddannelsesområdet. Som et konkret eksempel på skævheden i ordningen fortæller Dissing, at banker og forsikringsselskaber sidste år betalte 39 mio. kr. ind til det fælles voksen- og efteruddannelsessystem, VEU, mens de fik ca. 5 mio. kr. retur.

I sin enkelhed går VEU ud på, at alle arbejdsgivere indbetaler et lovpligtigt bidrag til det offentlige på 2.837 kr. per medarbejder om året. Pengene går til at finansiere elevuddannelse og VEU-godtgørelse, som går til tabt løn, når medarbejdere er afsted på kursus. Men det offentlige betaler kun godtgørelse for kurser op til faglært niveau, og det gør, at arbejdsgivere med mange højtuddannede betaler penge ind uden at kunne få penge ud.

Dissing køber ikke argumenter om, at faglærte og ufaglærte har mere brug for efteruddannelse for at følge med et arbejdsmarked i rivende teknologisk udvikling.

»Jeg tror ikke på, at det er dem, der vil blive hårdest ramt af digitaliseringen. Finanssektoren er også udfordret. Og der vil også være videreuddannede, som skal se sig om efter andet arbejde,« siger Marianne Dissing.

Kritikken kommer i forlængelse af udmeldinger fra flere af de højtuddannedes fagforeninger, som mener, at de offentlige tilbud om voksen- og efteruddannelseskurser i alt for høj grad kun er relevante for faglærte og ufaglærte. Paraplyorganisationen Akademikerne kom i forrige måned med beregninger, der viste, at arbejdsgiverne årligt betaler 1 mia. kr. til uddannelsessystemet som følge af højtuddannede ansatte. Penge, som de reelt intet får ud af.

»Jeg kan sagtens forstå arbejdsgiverne. I en tid, hvor vi taler om, at alle har brug for at kunne omstille sig, er det her en grundlæggende systemfejl,« siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

En ændring kræver, at de store forhandlere i trerparten går med på ideen, men intet tyder på, at det sker. Hos Dansk Arbejdsgiverforening, der er chefforhandler for arbejdsgiverne, ønsker uddannelses- og integrationschef Jannik Bay ikke at forholde sig til den konkrete kritik pga. de igangværende forhandlinger. I steder påpeger han, at VEU netop er tiltænkt dem, som i mindre omfang har fået en uddannelse »betalt af de offentlige kasser«.

»Det betyder så i praksis, at dem med uddannelse betaler lidt til dem uden uddannelse. Det er grundlæggende et fornuftigt princip i det danske VEU-system,« siger han.