Fortsæt til indhold

Miljøminister anbefaler kommuner at godkende vindmølleprojekter – selv om de ifølge jurister er ulovlige

Flere af Danmarks førende jurister vurderer, at de danske vindmølleregler er i strid med EU-reglerne og dermed ulovlige. Miljøministeren fastholder efter fem måneder, at kommunerne blot skal fortsætte med at rejse møller.

Mange af de vindmøller, der i øjeblikket er ved at blive rejst inde på land, rejses formentlig ulovligt. Det gælder ikke de 13 vindmøllerne her i Nørrekær Enge i Vesthimmerland, men derimod de 40 nye vindmøller, der snart skal rejses ved siden af den eksisterende vindmøllepark. Foto: Rene Schütze
Politik

Opsætningen af større eller mindre vindmølleparker i Struer, Ringkøbing-Skjern, Svendborg, Vejle, Mariagerfjord, Aalborg og andre kommuner er formentlig direkte ulovlig, lyder vurderingen fra flere jurister.

Det skyldes to domme fra EU-Domstolen, der i 2016 slog fast, at de regler, som man også følger i Danmark, er i strid med gældende EU-lovgivning.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Miljøpolitik
Struer Kommune