Venstre tager æren for 100.000 job, som det ikke har skabt
Det bærende regeringsparti tager æren for at have skabt over 100.000 skabte private job siden 2015. Det passer ikke, siger økonomer. Desuden bruger Venstre samme regnemetode, som man tidligere har anklaget Socialdemokraterne for at misbruge.
»Under Venstre er der skabt 103.000 private arbejdspladser,« viser en reklame fra Venstre på det sociale medie Twitter med ordene »regeringens politik virker!« stående oven over.
Tweetet blev delt af bl.a. andre finansminister Kristian Jensen (V) - men det er helt forkert, at regeringspartiet kan tage æren for de mange nye job, lyder det fra økonomer.

