Privatøkonomi

Danskerne slipper billigere ved svindel med betalingskort

Fra nytår tvinger nye EU-regler landets banker til at skære dybt i privatkunders selvrisiko ved misbrug af f.eks. dankort. Årligt ventes det at spare forbrugerne for et større tocifret millionbeløb.

Artiklens øverste billede
Fremover bliver det billigere, hvis svindlere misbruger dine kortoplysninger. Samtidig viser tal fra Nets, at svindlen med betalingskort i Danmark er eksploderet. Foto: Finn Frandsen

Nye EU-regler betyder, at forbrugerne fremover slipper markant billigere, hvis f.eks. deres dankort bliver misbrugt.

I dag risikerer forbrugerne at hænge på de første 1.100 kr. af regningen ved misbruget. Fra nytår bliver det beløb sat ned til 375 kr.

I Forbrugerrådet Tænk hilser man de nye regler velkommen.

»Det betyder, at man som forbruger kan være endnu mere tryg ved sit betalingskort,« siger Troels Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Tal fra Nets viser, at misbruget af dankort eller Visa/dankort herhjemme er steget eksplosivt de senere år.

Selv om 375 kr. for nogen måske kan virke som en bagatel, så er det alligevel så ubehageligt at blive udsat for misbrug, at det i sig selv gør, at folk passer på.

Troels Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk

I 2013 blev danskernes mest populære betalingskort lænset af kriminelle for 47,5 mio. kr. I 2016 var misbruget vokset til 104,6 mio. kr., mens svindel med danske betalingskort i både ind- og udland sidste år løb op i mere end 300 mio. kr.

Nordea har netop meddelt sine privatkunder, at selvrisikoen frem over sænkes til 375 kr. Alligevel venter storbanken ikke, at den lavere selvrisiko får kunderne til at blive mere sløsede med sikkerheden.

»Vi forventer ikke, at de ændrede vilkår vil medføre væsentlige ændringer i vores kunders omgang med deres betalingskort. Det er vores opfattelse, at vores kunder generelt er gode til at passe på deres betalingskort,« siger Stine Wind, pressechef i Nordea i Danmark.

Forbrugerrådet Tænk deler denne opfattelse.

»Selv om 375 kr. for nogen måske kan virke som en bagatel, så er det alligevel så ubehageligt at blive udsat for misbrug, at det i sig selv gør, at folk passer på,« siger Troels Holmberg.

Mens kortholderne fremover slipper billigere, lander en større del af regningen hos landets 78 banker. Det bekymrer dog ikke Finans Danmark, fordi der samtidig skrues op for sikkerheden ved bl.a. kortbetalinger.

»Derfor håber vi, at ændringerne helt overordnet vil føre til en styrket forbrugerbeskyttelse og mindske misbruget og tabene fremadrettet,« siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

De nye regler er vedtaget af et enigt folketing. Her er vurderingen, at den lavere selvrisiko for forbrugerne vil øge den årlige regning til bankerne med ca. 46 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.