Privatøkonomi

De fleste danskere er blevet bedre til at betale deres regninger

Nye tal fra Experian viser, at færre danskere havner i RKI-registret. Men udviklingen med flere dårlige betalere blandt de ældre fortsætter.

Færre danskere havner i RKI som dårlige betalere, men andelen af ældre stiger. Foto: Colourbox.

212.161 danskere var ved udgangen af 2017 registreret i RKI-registret som dårlige betalere. Det er et fald på godt 7.000 personer i forhold til året før. Mens de fleste har fået en bedre økonomi fortsætter antallet af dårlige betalere over 60 år dog med at stige, viser nye tal fra Experian.

»Vi ser et fald i antallet af personer i RKI, og det er et udtryk for, at danskerne er blevet bedre til at håndtere deres privatøkonomi. Men det handler i høj grad også om, at virksomhederne er blevet gode til at kreditvurdere deres kunder,« siger Mette Frølund, kundeansvarlig for RKI hos Experian...

Læs også