Privatøkonomi

Høje bidragssatser skæpper i kassen hos banker og realkreditinstitutter

Boligejerne afdrager mere, men det er er ikke udtryk for, at der afdrages mere på nye lån. Arkivfoto: Ditte Valente

Realkreditinstitutterne tager sig godt betalt for at yde lån til danske boligejere. I 2017 betalte boligejerne således 12,9 mia. kr. alene i bidrag. Til sammenligning udgør renteudgifterne blot 20,1 mia. kr., viser nye tal fra Nationalbanken.

Samlet udgør rente og bidragsbetalinger stadig en større udgift for boligejerne end afdragene.

I 2017 betalte privatkunderne i realkreditinstitutterne 32,4 mia. kr. i afdrag. Det er 3,3 mia. kr. mere end året før og det største beløb nogensinde. Men stigningen er ikke udtryk for øget interesse for at afdrage nye lån, konstaterer Nationalbanken. Det er der primært to grunde til:

  • Afdragene på den del af realkreditgælden, der i forvejen betales afdrag på, er steget sammenlignet med 2016 – alene fordi lånene er blevet et år ældre.
  • En anden forklaring på stigningen i afdragene er udløb af flere såkaldt stående lån, hvor hele lånebeløbet afdrages på én gang.

»Afdragene på de nye realkreditlån bidrager isoleret set kun begrænset til stigningen i de samlede afdrag,« skriver Nationalbanken.

Stort set alle boliglån er annuitetslån. Det betyder, at ydelsen ligger fast i hele lånets løbetid, men afdragene stiger automatisk. I begyndelsen af lånenes løbetid udgør afdragene derfor en forholdsvis begrænset del af ydelsen, som mest består af rente- og bidragsbetalinger. I takt med at restgælden reduceres, fylder afdragene stadig mere.

Renterne befinder sig på et rekordlavt niveau, og jo lavere renten er, desto mere afdrager man helt automatisk. Tallene fra Nationalbanken understreger dermed en vigtig pointe for boligejerne, mener afdelingsdirektør i BRFkredit, Mikkel Høegh.

»Vælger man et lån med variabel rente - altså såkaldt usikre lån - vil renten typisk være lavere end på et lån med fast rente. Denne renteforskel giver i sig selv anledning til et større afdrag på lånet i begyndelsen af lånets løbetid. Man afdrager simpelthen mere i starten af lånet og får dermed nedbragt sit lån hurtigere,« siger Mikkel Høegh.

Derfor kan man heller ikke klippefast sige, at man er bedre stillet med et fast forrentet lån. Det bedste værn mod stigende renter er nemlig afdrag, mener han.

»Jo mindre gæld man har, desto mindre slår en rentestigning i gennem. Med til denne debat hører også, at boligejerne betaler en merpris for at have fast rente i form af en konverteringspræmie til obligationsejerne. Alt sammen noget man bør have med i sine overvejelser, når man skal vælge imellem fast eller variabel rente,« mener Mikkel Høegh.

Læs også