For sent: 140.000 boligejere greb ikke historisk lav rente
Kun 32.000 boligejere benyttede sig af de laveste renter i historien til at konvertere boliglån.
Tusindvis af danske boligejere var ikke hurtige nok på aftrækkeren til at sikre sig de laveste renter i danmarkshistorien. Renterne faldt i december og begyndelsen af januar til det laveste niveauer nogensinde, og det åbnede for en konverteringsmulighed for ca. 140.000 boligejere.
For de mange boligejere betød de lave renter formentlig, at det kunne have givet mening at konvertere fastforrentede lån på 3 pct. eller derover til en rente på bare 1,5 pct.
»Det skabte en unik konverteringsmulighed for boligejere med fastforrentede lån, men mange boligejere nåede ikke at gribe den, før renten steg igen. Boligejere i tusindvis har glippet en gylden konverteringsmulighed. Det betød, at konverteringsbølgen blev mindre end forventet,« skriver Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar.
Ifølge Nordea Kredit var det ca. 32.000 boligejere, der benyttede sig af konverteringsmuligheden. Forklaringen på det lave tal skal ifølge Nordea Kredit findes i den såkaldte differencerente, som boligejerne skal betale i perioden, hvor de både har det gamle og nye lån.
»Mange boligejere venter med at opsige deres lån til kort tid før en opsigelsesfrist. Derved kan de minimere deres differencerenter og de samlede omkostninger ved at konvertere. Strategien er god, men den kræver, at renterne står stille, mens de venter på, at opsigelsesfristen nærmer sig. Og det er selvfølgelig ikke altid tilfældet,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.
I Nordea Kredit peger man på, at der ved den netop overstående opsigelsesfrist var fastforrentede realkreditlån med en rente på 3,5 pct. eller derover for næsten 42 mia. kr. Dertil var der lån med en fast rente på 3 pct. for 96 mia. kr.
For boligejere med et lån på 1 mio. kr. til en fast rente på 3 pct. ville den månedlige ydelse efter skat være faldet med 120 kr. ved en konvertering, hvis omlægningen havde fundet sted den 8. januar.
| Med afdrag | Ydelse efter skat | Afdrag | Restgæld |
|---|---|---|---|
| 3 pct. | 3.940 kr. | 1.910 kr. | 1.000.000 |
| 1,5 pct. | 3.820 kr. | 2.550 kr. | 1.061.000 |
| Ændring | -120 kr. | 640 kr. | 61.000 |
Lån på 1 mio. kr. omlagt den 8. januar 2018. Kilde: Nordea Kredit.
Hvis man havde ventet tre uger med at konvertere, var den månedlige ydelse kun faldet med 50 kr. Det viser beregninger fra Nordea Kredit.
| Med afdrag | Ydelse efter skat | Afdrag | Restgæld |
|---|---|---|---|
| 3 pct. | 3.940 kr. | 1.910 kr. | 1.000.000 |
| 1,5 pct. | 3.890 kr. | 2.590 kr. | 1.080.000 kr. |
| Ændring | -50 kr. | 680 kr. | 80.000 kr. |
Lån på 1 mio. kr. omlagt den 29. januar 2018. Kilde: Nordea Kredit.
»Boligejere, der skal konvertere, skal ofte vælge mellem én fugl i hånden eller 10 på taget. De kan minimere deres differencerenter ved at foretage konverteringen så tæt på en opsigelsesfrist som muligt, men risikoen er, at renten når at stige, og konverteringsmuligheden derved forringes. Det var det, vi oplevede i januar, og det er en af årsagen til, at konverteringsbølgen ikke blev nær så stor som forventet,« vurderer Lise Nytoft Bergmann.

