Privatøkonomi
0

Nye regler: Undgå modregning og drop efterlønnen

Inden 30. juni skal mange danskere tage stilling til, om de fortsat vil indbetale til efterløn.

Mange danskere skal i den kommende tid tage stilling til, om de vil opgive efterlønnen. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Det kan være en dårlig forretning at blive i efterlønsordningen. Modregningsreglerne er så hårde, at folk med egne pensioner risikerer, at deres efterløn bliver udhulet.

Har man en pensionsopsparing på 3 mio. kr., kan efterlønnen blive mere end halveret, viser beregninger fra Danica. Modregningen sker, uanset om man hæver sine pensioner eller ej.

Frem til 30. juni har alle med efterløn mulighed for at hæve den i utide. Den gennemsnitlige udbetaling vurderes at ligge omkring 100.000 kr.

»Har man en relativt begrænset pensionsopsparing, bør man ikke melde sig ud af efterlønsordningen. Her vil man kunne få mere ud af at blive ordningen frem for få udbetalt sine bidrag nu. Har man derimod en mere betydelig pensionsopsparing, kan der være grund til at overveje at melde sig ud,« siger seniorøkonom i Danica, Mads Moberg Reumert.

Krav for at få efterløn

Du kan gå på efterløn, hvis du:

  • er medlem af en a-kasse.
  • har nået efterlønsalderen.
  • har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Hvis du er født før 1. januar 1978, er der andre regler.
  • har ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde, når du når efterlønsalderen.
  • opfylder kravet om beskæftigelse og har arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år.
  • har indberettet værdi af din pensionsformue.
  • Hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere, vil alle pensionsordninger mv. som udgangspunkt nedsætte din efterløn.

  • Der gælder andre regler, hvis du er født før 1. januar 1956.

For de yngste generationer er det ca. 2,5 mio. kr. i forventet pensionsopsparing, der kan afgøre, om man bør overveje at melde sig ud eller blive i ordningen og fortsætte med at betale efterlønsbidrag.

For de ældre generationer er det en højere formue, der afgør om det kan svare sig ud fra økonomiske betragtninger. Det skyldes, at de lidt ældre aldersgrupper samlet set skal betale efterlønsbidrag i færre år for at opnå retten til efterløn.

Sådan modregnes der i efterlønnen:

Egen pensionsformueÅrlig efterløn, 2018
0 kr.223.596 kr.
1 mio. kr.183.596 kr.
2 mio. kr.143.596 kr.
3 mio. kr.103.596 kr.
4 mio. kr.63.596 kr.
5 mio. kr.23.596 kr.

Kilde: Danica

Man skal være opmærksom på, at indbetaling til efterlønsordningen indebærer en vis risiko, fordi man kan miste retten til efterløn. For få det fulde udbytte, kræver det, at man er på efterløn i alle tre år.

Melder man sig ud af efterlønsordningen, mister man retten til et såkaldt seniorjob. Den ordning betyder at kommunen er forpligtet til at ansætte ledige, der har indbetalt til efterlønsordningen, har mindre end fem år til efterlønsalderen og har opbrugt dagpengeretten.

Efterløn kan hæves i utide
  • Frem til 30. juni 2018 kan man hæve sine forrentede efterlønsbidrag skattefrit.
  • Skattefriheden betyder, at værdien af bidragene vokser med omkring en tredjedel sammenlignet med, hvis de var blevet udbetalt som almindelig løn.
  • Hvor meget man vil kunne hæve, afhænger af, hvor længe man har betalt ind. Personer født i 1957 vil kunne hæve op til 105.647 kr., mens personer født i 1987 vil kunne hæve op til 2.970 kr.
  • De personer, der hæver pengene, frasiger sig retten til efterløn.
  • Regeringen skønner, at omkring 50.000 personer vil melde sig ud. Det svarer til 12 procent af det ventede antal medlemmer i 2018.

Man skal ikke blive i ordningen, hvis man ender med at have en større pensionsordning og ikke vil arbejde til folkepensionsalderen, mener Mads Moberg Reumert.

»For den enkelte er det desværre nødvendigt at forholde sig til, hvad man kommer til at have i pensionsopsparing, og hvor længe man kommer til at arbejde. Jo mindre pensionsopsparing, man har udsigt til, jo større er den potentielle fordel ved faktisk at gå på efterløn,« siger Mads Moberg Reumert.

Det taler i sig selv for at være med i ordningen, hvis man er i tvivl og samtidig har en relativ lav indkomst eller lille pensionsopsparing, understreger han.

BRANCHENYT
Læs også