Privatøkonomi
0

Din pensionsopsparing bliver stadig skambeskattet

Den nye pensionsreform giver folk flere penge mellem hænderne, mens de sparer op til pension. Men når de først er blevet pensionister, falder hammeren med voldsom beskatning.

Danskerne får flere penge mellem hænderne, mens de sparer op. Men pesionsopsparing koster stadig træk i de almindelige pensionstillæg. Foto: Thomas Borberg.

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Det store flertal af danskere, som betaler bundskat, får ingen særlig fordel ved at spare op på ratepension eller livrente frem for i frie midler trods pensionsaftalen. Faktisk viser nye beregninger fra Ældre Sagen, at der først er et lille overskud på at spare ekstra op til pension, hvis pengene udbetales over mange år.

Fakta om pension:
  • Folkepensionens grundbeløb er i 2018 6.237 kr.
  • Oveni kan pensionister få flere tillæg bl.a. ældrecheck, helbredstillæg m.m. Vigtigst er pensionstillægget på 6.728 kr. for en enlig pensionist og 3.333 pr. person for et pensionistægtepar.
  • Hvis den enlige har anden indtægt end folkepensionen - typisk ATP og pensionsordning - på mere end 71.200 kr. i 2018 reduceres pensionstillægget med 30,9 kr. for hver 100 kr. indtægten overstiger grænsen.
  • For par hedder grænsen samlet 142.800 kr. og der modregnes med 32 pct.

Det skyldes, at pensionister fortsat udsættes for kraftig modregning i det almindelige pensionstillæg, hvis de udover folkepensionen har indtægter på mere end ca. 6.000 kr. om måneden. Den nye aftale giver i stedet folk flere penge, mens de sparer op.

»Fordelen ved at udnytte de nye muligheder for fradrag, samt indbetaling på aldersopsparing de sidste år inden pensionen, er beskedent i forhold til fri opsparing. Man skal faktisk have pengene udbetalt over 20 år for at have et lille overskud. Og de nuværende pensionister modregnes lige så hårdt som før,« siger chefkonsulent Claus Blendstrup, Ældre Sagen.

Fordelen ved at udnytte de nye muligheder for fradrag, samt indbetaling på aldersopsparing de sidste år inden pensionen, er beskedent i forhold til fri opsparing.

Claus Blendstrup, chefkonsulent Ældre Sagen.

Ifølge Ældre Sagen er den bedste løsning, hvis pengene udbetales over 15 år at kombinere fri opsparing med aldersopsparing de sidste fem år. Aldersopsparing modregnes der ikke for.

Regnestykket:
  • Ældresagen har regnet på en pensionsopsparer, der betaler bundskat, og i forvejen har en pensionsordning, der vil give en udbetaling på mindst 71.200 kr. om året.
  • Han betaler 1000 kr. ekstra om året ind på en pensionsopsparing de sidste 15 år før pensionen.
  • Pengene skydes først ind på en fradragberettiget pension og de sidste fem år før pensionsalderen på en aldersopsparing.
  • Hvis pensionen udbetales over 10 år er fri opsparing bedst. Over 15 år er pensionen et nøk bedre.
  • Investeres den frie opsparing de sidste fem år i aldersopsparing, skal den rene pensionsopsparing udbetales over 20 år for at give det bedste resultat.

Kim Valentin, indehaver Finanshuset Fredensborg, peger også på aldersopsparing til bundskattebetalere.

»Det giver lidt mindre modregning. Eller også skal man bruge skattebesparelsen til at betale gæld af eller købe fast ejendom,« siger Kim Valentin,

Han siger, at topskattebetalerne, der typisk får så høje pensioner, at de ikke kan få pensionstillæg, nu har endnu større fordel af at spare op på ratepension eller livrente.

Nye regler
  • De to væsentligste ændringer er, at der kan skydes ca. 5.100 kr. ind på aldersopsparing, indtil 5 år før folkepensionsalderen, hvor indskuddet stiger til ca. 50.000 kr. om året. Der er ikke skattefradrag for indbetaling på en aldersopsparing. Pengene beskattes ikke, når de udbetales, og de modregnes ikke i pensionstillæg.
  • Samtidig hæves fradragene for pensionsopsparing, så fradraget for folk, der betaler bundskat, stiger fra at have en værdi på ca. 37,4 til 41,4 pct. og 45,4 pct. de sidste 15 år for folkepensionsalderen. Skatten betaler altså 45,4 kr. ud af 100 kr.s pensionsindbetaling.
  • For topskattebetalere stiger fradraget fra en værdi på 52,5 pct. til 56,5 og 60,5 pct. de sidste 15 år.

»Men for de fleste ser regnestykket anderledes ud. De skal have så meget opsparing som muligt over i aldersopsparing de sidste år. De kan også bruge skattebesparelsen til at nedbringe deres gæld inden pensionsalderen. Det gælder ikke mindst for boligejere, fordi pensionister højst må have en gæld på 60 pct. af husets værdi,« siger Anders Valdemar Juhl, privatøkonomisk rådgiver UvildigRaad.

Forbrugerøkonom Carsten Holdum, PFA, siger, at pensionssystemet fortsat vil kunne føles uretfærdigt for den nybagte pensionist.

»Hvis man som pensionsopsparer bruger sin skattebesparelse til at øge pensionsopsparingen, får man en højere modregning, ja, men man får en endnu større skattelettelse, mens man sparer op. Så samlet set, får man flere penge ud af opsparing,« siger Carsten Holdum.

Han opfordrer bundskattebetalere til at skyde så meget som muligt ind på aldersopsparingen for at mindske modregningen.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også