Fortsæt til indhold

Store besparelser: Her er genvejen til det billigste tillægslån

Husprisernes himmelflugt har på kort tid sikret mange danskere en betydelig friværdi.

Privatøkonomi

På kun tre år er en boligejer med et gennemsnits parcelhus blevet 250.000 kr. rigere. Bor man i København, er gevinsten mere end tre gange så stor med 930.000 kr.

Den gevinst kan belånes, og hvis man overvejer at tage et tillægslån til forbedringer eller bare forbrug, har det aldrig været billigere.

Vil man låne, skal man tænke alvorligt over, hvad pengene skal bruges til. Hvis man vil have et billigt realkreditlån, er 10 år mindste løbetid, og netop den lånetype er historisk billig i øjeblikket.

»Vi anbefaler altid, at man overvejer lånets formål, før man vælger løbetid på realkreditlånet. Har man set sig lun på en ny bil, bør realkreditlånet være 10-årigt, mens man kan gå op på en lidt længere løbetid på f.eks. 15 eller 20 år, hvis der er tale om en energirenovering af huset eller den totale haveløsning med ny carport, skur og fliser,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Så meget koster et tillægslån på 250.000 kr.:

10-årigt lån0,5 pct. lånF5-lånF3-lån
Rente0,5 pct.0,26 pct.-0,12 pct.
Månedlig ydelse efter skat2.420 kr.2.400 kr.2.410 kr.
Månedligt afdrag efter skat2.180 kr.2.170 kr.2.210 kr.
Samlet tilbagebetalt beløb efter skat ved uændret rente283.000 kr.278.000 kr.276.000 kr.

Kilde: Nordea Kredit

»Man må gerne være lidt konservativ, når man vælger løbetid, da det helt sikkert ikke er sidste gang, at bilen eller huset trænger til fornyelse. Samtidigt bør man ikke låne flere penge end nødvendigt, da der ikke er meget fidus ved at have pengene stående på en konto i banken til ca. 0 pct. i rente, mens man har gæld i realkreditinstituttet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Et tillægslån på 250.000 kr. koster 2.420 kr. om måneden efter skat, hvis der er tale om et 10-årigt fast forrentet lån. Er der tale om et F5- eller F3-lån med samme løbetid, er ydelsen hhv. 2.400 kr. og 2.410 kr.

»Der er stort set ikke nogen forskel på de enkelte låntyper. Målt over hele lånets løbetid kan man dog spare en smule ved at vælge et flekslån, men det kræver, at renten ikke ændrer sig« siger Lise Nytoft Bergmann.

Flekslånet er lidt billigere end et fast forrentet, men renten skal ikke stige ret meget, før det modsatte gør sig gældende. Hvis F5-renten stiger fra det nuværende niveau på 0,26 pct. til 2,5 pct. om fem år, når lånet skal rentetilpasses næste gang, bliver F5-lånet det dyreste.

For F3-lånet er regnestykket lidt mere kompliceret, fordi lånet får ny rente hvert 3. år. Det vil sige tre gange i de 10 år, lånet løber.

Sådan har priserne på parcel- og rækekhuse udviklet sig siden 2014:

Prisstigning på tre år i kr.Prisstigning på tre år i pct.
Hele landet250.00016
København by930.00025
Københavns omegn710.00023
Nordsjælland460.00019
Bornholm170.00023
Østsjælland450.00021
Vest- og Sydsjælland190.00019
Fyn140.00011
Sydjylland90.0008
Østjylland210.00013
Vestjylland60.0006
Nordjylland130.00012

Kilde: Boligmarkedsstatistikken/Nordea Kredit

Artiklens emner
Nordea Kredit
Lise Nytoft Bergmann