Privatøkonomi

Boligejere kan gardere sig mod de vilde kursudsving

Det kan blive dyrt, hvis man tøver med at hjemtage sit lån.

Artiklens øverste billede
Der er mange gode grunde til at kurssikre sine boliglån i øjeblikket. Foto: Ditte Valente.

Der har været så store kursudsving i årets første fem måneder, at boligejere i højere grad bør overveje at kurssikre deres lån. Det er det populære 2 pct. lån et godt eksempel på, mener Arbejdernes Landsbank.

På få måneder er kursen svinget fra ca. 95 til tæt på 100, og det kan derfor blive dyrt, hvis man tøver med at hjemtage sit lån.

Kursen på 2 pct. lånet med afdrag har været helt nede at vende i 95,7 i starten af februar og toppede omkring 100 i starten af januar. Fredag er kursen over 99.

»Det vidner om, at en boligejers virkelighed hurtigt kan ændre sig og se noget anderledes ud end forventet,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Signe Roed-Frederiksen.

Hvis man stod foran et boligkøb i starten af året, kunne man altså få det 30-årige 2 pct. lån til en drømmekurs omkring 100. Fik man ikke fat i det der, men ventede til starten af februar, var kursen faldet til 95,7. Det betød, at man fik en månedlig ydelse, som var ca. 260 kr. højere efter skat, hvis man optog lånet i februar i stedet for januar.

»Det lyder måske ikke af så meget, men udover en højere månedlig ydelse, giver en lavere kurs også en højere hovedstol. I det her tilfælde betyder det, at man får en hovedstol, som er 71.000 kr. højere. I januar var der med andre ord plads til at købe en bolig, der var 71.000 kr dyrere for den samme ydelse,« siger Signe Roed-Frederiksen.

Kurserne kan altså svinge markant over relativt kort tid, men i perioder med faldende renter, er der tendens til at glemme, at det også kan gå den anden vej, mener Signe Roed-Frederiksen.

»Det er årsagen til, at vi generelt altid anbefaler, at man kurssikrer sit lån, når man f.eks. køber eller sælger en bolig. På den måde sikrer man sig, at finansmarkedets luner ikke kommer bag på en, og gør finansieringen dyrere,« siger hun.

Udsvingene på obligationsmarkederne er generelt større, end vi har været vant til. Torsdag kom der flere udmeldinger, der påvirkede renterne.

Den europæiske centralbank, ECB, satte slutdato på sit omfattende opkøbsprogram. I øjeblikket køber ECB obligationer for 30 mia. euro om måneden. Programmet bliver udfaset med udgangen af december 2018.

Overraskelsen bestod i, at udfasningen blev annonceret allerede i går – mange havde først ventet, at beslutningen blev truffet i næste måned. Den anden overraskelse, og den som finansmarkederne hæftede sig ved, var, at ECB signalerede ret kraftigt, at banken vil holde de ledende renter i ro helt hen over sommeren 2019. Mange ventede ellers, at den første renteforhøjelse måske kom allerede i foråret 2019.


Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.