Ældre stormer ind på ejerlejlighedsmarkedet
Trods heftige prisstigninger på lejligheder i de større byer, så holder det ikke den ældste del af befolkningen tilbage. Ældre køber både større og dyrere ejerlejligheder.
De ældre har overtaget ejerlejlighedsmarkedet. Frem til 2012 var markedet domineret af yngre, men siden er udviklingen vendt, og i årets første måneder har folk over 65 år købt 69 pct. flere lejligheder end dem under 25 år, viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden, Home.
»Vi tror, at vi kun har set begyndelsen, og at endnu flere de kommende år vil skifte parcelhuset ud med en lejlighed,« siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.
Udviklingen kan forklares med to ord, mener han: Formue og frihed.
»Mange har en god friværdi i huset, som de kan sætte i enten en lejlighed eller et sommerhus – eller både og. De har typisk boet i parcelhus de meste af deres liv, nu er børnene flyttet hjemmefra, og det åbner for nye muligheder, « siger Michael Dalsager.
Et eksempel på det er Kirsten Bunch Møller fra Roskilde. Hun er i dag 74, men solgte i 2016 sit vedligeholdelseskrævende parcelhus ved Roskilde Fjord. I dag har hun købt en ejerlejlighed på 116 kvadratmeter i et nybyggeri i Akacielunden i Trekroner lige uden for Roskilde.
Lejligheden ligger i stueplan og har kostet 2,9 mio. kr.
»Jeg er glad for at slippe for vedligeholdelsen, men der er også mange penge at spare ved ikke at bo i hus. Jeg betalte 60.000 kr. i ejendomsskat for at bo i huset, så alene at slippe for det, er en stor lettelse,« siger Kirsten Bunch Møller.
Efter salget af huset flyttede hun i første omgang ind i en lejlighed på 3. sal. Men selv om der er elevator i ejendommen, skiftede hun den ud med en i stuen, da det blev muligt.
Vi er sociale, og vi kommer hinanden mere ved herude, end da jeg boede i et parcelhuskvarter.Kirsten Bunch Møller, 74-årig køber af ejerlejlighed.
»Jeg er dårligt gående, men det er ikke afgørende. Da jeg boede på 3. sal, savnede jeg helt vildt at kunne gå ud og have en lille have. I dag har jeg to terrasser på 15 og 30 kvm - det er helt perfekt.«
En af bekymringerne, da hun flyttede fra parcelhuset til lejligheden var overgangen fra udenomspladsen i parcelhuset til at skulle bo tæt på andre.
»Det er en ny situation, men det er det for de fleste af os herude. Alle er nye, og det betyder, at alle er indstillede på at lære hinanden at kende. Vi er sociale, og vi kommer hinanden mere ved herude, end da jeg boede i et parcelhuskvarter, siger Kirsten Bunch Møller.
At fællesskabet og det minimale behov for vedligeholdelse er appellerende for ældre boligkøbere, mærker man også i Home. Og de er stærke købere. Store altaner, elevator og parkeringspladser er ofte et must, understreger Michael Dalsager.
»De ældre køber de største og dyreste lejligheder. De bruger godt en mio. kr. ekstra på lejlighed, de bor på cirka 30 kvm mere end de unge og har typisk et ekstra værelse, « siger Michael Dalsager.
De helt unge købere er blevet et sjældnere syn på lejlighedsmarkedet. Pensionister har typisk en god friværdi med sig fra en villa, det har de unge ikke.
»Finanskrisen og siden de markante prisstigninger har skubbet de unge købere længere væk fra boligdrømmen i byen. Det kræver typisk et fast, vellønnet job og nogle år med opsparing at købe lejlighed. Her er de ældre helt anderledes gyldent stillet, mener Michael Dalsager.
Siden 2011 er en lejlighed på 85 kvm. på landsplan i snit steget fra 1,45 mio. til 2,35 mio. kr. Det er en stigning på 62 pct. I København er prisstigningen på 83 pct.
Dertil kommer, at bankerne nu kræver minimum 5 pct. i udbetaling ved lejlighedskøb og selve kreditvurderingen og valget af lån er blevet underlagt strammere bånd de seneste år. Det mærkes hårdest af førstegangskøberne.
