Andelsboliger er blevet for velhavere
Vil man købe en andelsbolig, skal man lægge en større udbetaling end tidligere.
Skærpede låneregler har ramt markedet for andelsboliger hårdt, og det kan blive begyndelsen på en nedtur, frygter flere eksperter.
Kun vellønnede danskere med en vis opsparing kan nu godkendes til at købe en andelsbolig i de populære storbyer. Flere end normalt har allerede fået nej, og siden reglerne blev strammet sidste sommer, er der ikke oprettet en eneste ny andelsboligforening i Danmark.
Netop andelsboligformen, som er mere end 100 år gammel, blev indført for at sikre, at også mennesker med lave indkomster kunne få en ejerbolig.
Der er sket en skævvridning, i forhold til hvem der kan købe nu.
»Der er sket en skævvridning, i forhold til hvem der kan købe nu. Det rammer folk selv med mellemindkomster, ældre med planer om seniorfællesskaber og lejere, der vil overtage deres boliger,« siger Jan Hansen, der er direktør for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF.
Tidligere har andelsboligkøbere typisk lagt 5 pct. i udbetaling af indskuddet. Nu forlanges 5 pct. af boligens tekniske pris, der består af indskuddet samt andelens part af foreningens fællesgæld.
Krav bliver tredoblet
Stramningerne vil ramme hårdest i storbyerne - ikke mindst København, hvor ca. 30 pct. af boligerne er andelsboliger. Her bliver kravet til husstandens indkomst næsten tredoblet, viser en beregning fra Jyske Bank.
Værdien af andelsboligen er 3,8 mio. kr., og indskuddet er 1,6 mio. kr. Tidligere kunne en køber slippe med at have 5 pct. af indskuddet, altså 80.000 kr. Nu skal han lægge 5 pct. af værdien - i alt 191.000 kr. Derudover kræver bankerne som udgangspunkt, at gælden ikke må være mere end fire gange så høj som den samlede husstandsindkomst.
For at købe andelsboligen til 3,8 mio. kr. skal man nu have en husstandsindkomst på cirka 900.000 kr. Tidligere var kravet blot 380.000 kr.
Kravet om egenbetaling vil også ramme de lejere, der overvejer at købe deres egen bolig. Udenlandske kapitalfonde opkøber i stigende grad københavnske udlejningsejendomme. For at forhindre opkøb kan lejerne selv købe lejlighederne på andelsbasis. Det kræver, at 60 pct. siger ja, men det har kun få råd til, mener Jan Hansen.
»Lejerne er rædselsslagne for at blive overtaget af et udenlandsk selskab,« siger han.
Ifølge boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann vil de færreste lejere have opsparing nok.
»Lejerne får ikke et ben til jorden. De vil have meget svært ved at matche den pris, kapitalfondene byder,« siger Lise Nytoft Bergmann.