Kvinde, kend dine rawlplugs: Sådan bliver du handywoman på en aften
En torsdag aften er 10 kvinder mødt op hos handywoman Jeanne Fjorback for at kompensere for det, ingen har lært dem.
»Hænderne op, eller jeg skyder,« beordrer den 65-årige Elly Jensen og peger det lille sci-fi-væsen direkte mod journalisten. Hun holder knappen inde og får et chok, da boremaskinen giver et hvæs fra sig.
Ligesom ni andre kvinder er hun mødt op til Jeanne Fjorbacks workshop, hvor man for 600 kr. kan blive certificeret handywoman og få en lyserød værktøjskasse…


