Privatøkonomi

Unge får gaver for op mod 1 mia. kr. her i foråret – sådan får de noget ud af pengene

Op mod 57.000 teenagere bliver konfirmeret eller nonfirmeret i år. Og det er store summer, der skifter ejer i form af gaver og kontanter.

Rosa Brask Christensen, Alberta Jäpelt og Martha Holt Johansen fra Aarhus Friskole skal alle nonfirmeres inden for den næste uge. Foto: Laura Krogh

Samlet set får en konfirmand-årgang gaver for helt op mod 1 mia. kr., når både de eftertragtede kontanter og gaverne tælles med. Pengene brænder i lommen hos mange af de uerfarne forbrugere, og butikkerne er klar med forårstilbud. Eksperter råder forældrene til en privatøkonomisk snak med deres teenager, inden pengene er klattet væk.

»Tal med dem om at lægge et budget for blå mandag. Hvad vil de købe nu? Er der noget, de sparer op til? Hvad får de ud af at binde pengene et år for at få bankens høje konfirmandrente? Men husk, at det er den unges penge,« siger Nordeas privatøkonom Ann Lehmann Erichsen.

Sådan har vi gjort
  • Der er knap 67.300 13-årige i 2019, og sidste år blev 47.200 konfirmeret ifølge Danmarks Statistik.
  • Det er antaget, at lige så mange konfirmeres i år, og at halvdelen af restgruppen nonfirmeres - altså i alt lidt over 57.000 konfirmationer eller nonfirmationer.
  • Ifølge en undersøgelse fra Nordea i 2016, som er indeksreguleret frem til dag, giver forældreparret for i gennemsnit 5.810 kr. til konfirmanden. Det samme gør hvert sæt bedsteforældre. Familiemedlemmer giver for i gennemsnit 930 kr. pr. par, mens venner af familien giver for 500 kr. pr. par.
  • Nordea vurderer, at en typisk konfirmand får gaver for 15.000-20.000 kr. - nogle mindre, andre langt mere. Meget gives som kontanter.
  • Hvis det antages, at gennemsnittet ligger omkring 17.500 kr., betyder det, at der samlet set gives gaver til konfirmander og nonfirmanter for over en 1 mia. kr. i år, vurderer Nordea og Danske Bank.

Det sikre tilbud er bankernes konfirmandkonti. Nogle giver dog kun høj rente til egne kunder, mens andre hurtigt sænker renten igen. Ifølge Mybanker.dk giver eksempelvis Arbejdernes Landsbank 5 pct. p.a., men kun frem til december.

»Det er kun andet år, vi har en konfirmationskonto. Det er noget, der er efterspørgsel på fra de unge og deres forældre, og den bliver brugt,« siger privatøkonom Brian Friis Helmer, Arbejdernes Landsbank.

Hvis nogle af pengene skal spares op til eksempelvis et kørekort, kan det i nogen tilfælde betale sig at bruge børneopsparingen, hvis det årlige maksimum på 6.000 kr. i indskud ikke er udnyttet.

Her er renten også lav, men nogle banker giver mulighed for at investere pengene, og afkastet er skattefrit.

»Der er også mulighed for at lave en gavekonto, som kan låses, til barnet er eksempelvis 18 eller 21 år. Man kan også overveje at investere pengene i aktier eller obligationer. Omend det i sagens natur indebærer en vis risiko,« siger privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen, Danske Bank.

Man behøver altså ikke være aktietroldmand for over 15-20-30 år at skabe et højt afkast.

Helle Snedker, kundedirektør i Formuepleje

Formueplejes kundedirektør Helle Snedker opfordrer de unge eller eksempelvis bedsteforældre til også at tænke langsigtet og oprette en aktiesparekonto til nogle af pengene. Her må maksimalt indskydes og investeres 50.000 kr., men mindre kan også gøre det.

»Mange får så mange penge i gave, at det giver mening at investere nogle af pengene. Aktiesparekontoen er det skattemæssigt lækreste miljø at investere i lige nu, og det er enkelt. Det gode råd er at investere i en bred global investeringsforening. Over de seneste 36 år har globale aktier i gennemsnit givet 10 pct. i afkast om året. Man behøver altså ikke være aktietroldmand for over 15-20-30 år at skabe et højt afkast,« siger Helle Snedker.

BRANCHENYT
Læs også