Privatøkonomi
0

Forbrugerrådet frygter nye prishop på danskernes rejsevaluta

Bankernes indtjening stiger i takt med danskernes rejselyst.

Bankerne har betydelige indtægter fra danskernes betalinger i udlandet. Både det, der betales i fysiske butikker og hæveautomater under en rejse, men også fra den stigende internethandel i udenlandske netbutikker. Foto: Colourbox

Bankerne henter allerede et stort og stigende trecifret millionbeløb ind på danskernes rejselyst og brug af penge i udlandet. Men Forbrugerrådet Tænk frygter, at det fremover bliver endnu dyrere for danskere at bruge deres betalingskort på ferien.

Priserne har nemlig stået stille, siden konkurrencemyndighederne for to år siden besluttede at undersøge, om det var lovligt, da fem store banker næsten samtidig hævede kundernes pris for at bruge deres betalingskort i udlandet.

Forbrugerrådet Tænk presser på for at få en afgørelse.

»I vores øjne bør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen slå fast, at gebyrstigningen var ulovlig, så bankerne retter ind og sænker prisen for betalinger i udlandet. Ellers må det forventes, at de øvrige pengeinstitutter følger med, hvorved danskernes mulighed for at betale billigt med kort i udlandet forsvinder,« siger økonom Ida Marie Moesby, Forbrugerrådet Tænk.

Forbrugerrådet Tænk har tidligere sagt, at den stigende mængde betalinger til udlandet på grund af internethandel og med flere, der rejser ud, nærmere burde få prisen til at falde.

Bankernes prishop
  • Hver gang man bruger sit betalingskort i udlandet, udløser det et gebyr til banken i form af valutatillæg, vekselgebyr og/eller hævegebyr.
  • Fem store banker - Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nordea og Handelsbanken - hævede i 2017 valutatillægget på Visadankort fra 1 til 1,5 pct. i EU og fra 1,5 til 2 pct. uden for EU. Det vil sige med henholdsvis 50 og 33 pct.
  • Mellemstore banker som Ringkjøbing Landbobank, Lån & Spar Bank, Jutlander Bank og Den Jyske Sparekasse har hævet deres valutatillæg tilsvarende.
  • For et år siden besluttede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at undersøge, om de fem bankers prisforhøjelser var urimeligt høje. Undersøgelsen er ikke afsluttet.

Alene fra 2016 til 2018 er betalinger i fysiske butikker og hævninger i pengeautomater i udlandet steget 44 pct. til en værdi af 40,6 mia. kr. Det giver en pæn ekstra indtægt til bankerne. Bare hævegebyret fra udenlandske pengeautomater indbragte sidste år over 180 mio. kr. Samlet set er indtjeningen forsigtigt anslået pænt over 700 mio. kr. viser beregninger.

Nykredit Bank har ikke hævet priserne og har heller ikke planer om det.

»Og den beslutning er ikke afhængig af den kommende afgørelse fra Konkurrencerådet,« siger Jan Staal Rasmussen, afdelingsdirektør i Produkter og Rådgivning, Nykredit.

Samme melding kommer fra Arbejdernes Landsbank.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil ikke love en snarlig afgørelse.

»Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er fortsat i gang med at undersøge, om en række bankers stigning i valutatillæg i 2017 var urimeligt højt i forhold til de regler, der gælder i betalingsloven,« siger kontorchef Michael Høg Riis.

BRANCHENYT
Læs også