Privatøkonomi
0

Danskerne taber milliarder på at have penge i banken - men det kan være den bedste løsning

Størstedelen af privates indlån i bankerne får en rente på 0 pct. og bliver dermed udhulet af inflationen. Alligevel kan det være den mest fornuftige løsning.

Danskerne indlån i bankerne vokser og vokser. Foto: Philip Davali

Det ekstreme renteniveau betyder, at danskerne hvert år indkasserer et milliardtab på at have penge stående i banken. Det viser beregninger, som Danske Bank på baggrund af data fra Nationalbanken har lavet for Finans.

I april havde private 921 mia. kr. stående i landets banker, og heraf stod 506,5 mia. kr. til en rente på 0 pct. Med den aktuelle inflation giver det danskerne et årligt tab på 3 mia. kr.

»For nogle vil det være relativt godt, for hvis alternativet er danske statsobligationer, får man en negativ rente. Den negative rente på statsobligationer er også med til at forklare, hvorfor der er så mange penge stående i bankerne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

I begyndelsen af januar 2018 havde danskerne placeret 841 mia. kr. i bankerne. Dermed er indlånet steget med 80 mia. kr.

»Hvis man gerne vil have noget, der er helt sikkert, koster det penge. Det skaber nogle udfordringer, og det er det samme dilemma professionelle investorer står i, for de kan ikke bare sy penge ind i madrassen,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

De faldende renteniveauer resulterede i juni i, at der blev sat verdensrekord i Danmark, da renten på samtlige danske statsobligationer nåede ned i negativt territorium. Det betyder, at danskerne nærmest er sikre på at gå forgæves, hvis de er på udkig efter et sikkert sted at placere pengene til en positiv rente.

»De sikre investeringsalternativer, der giver penge, eksisterer ikke. Det er i virkeligheden det, der er årsagen til det stigende indlån. Det er illustreret meget godt med hele problemet med Flexinvest Fri-sagen. Omkostningerne var så høje, at det stillede kunden dårligere, end ved at lade pengene stå på en konto,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, med henvisning til sagen, hvor Danske Bank rådgav kunder til at investere i et produkt, som havde højere omkostninger end det forventede afkast.

Danske Bank forventede med andre ord, at kunderne vil tabe penge på at investere i produktet. Den sag kostede den midlertidige topchef Jesper Nielsen jobbet i Danske Bank.

Uden ændringer i forudsætningerne vil tabet på de store indlån i bankerne på fem år løbe op i 15 mia. kr., viser beregningerne.

»Det illustrerer, at man er nødt til at tænke sig om i forhold til, hvad man gør med sine penge. Hvis man har en længere tidshorisont, er det muligt at få et højere afkast, hvis man investerer. Problemet er, at hvis man ikke har gjort sig nogen overvejelser om det, så bliver ens penge gradvist mindre værd,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun peger dog på, at danskerne generelt har haft mere grund til at glæde sig end at græde over de lave renter. Danskere har nemlig typisk større gæld end indestående på bankbogen.

»Så de tjener mere på gyngerne, end de taber på karrusellerne,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

BRANCHENYT
Læs også