Privatøkonomi
0

Ganske få superaktier skaber hele afkastet: De fleste aktier er rent tilsæt

Blot 1,33 pct. af de børsnoterede selskaber har skabt stort set al merafkast på det globale aktiemarked siden 1990. De fleste aktier kan ikke slå en risikofri investering over tid.

Ny undersøgelse viser, at ganske få aktier skaber stort set hele markedsafkastet til aktionærerne. Mange aktier har ikke positivt afkast set over 29 år. Illustration: Julie Barsøe Nielsen.

De fleste aktier er ikke pengene værd selv med en lang investeringshorisont. Op mod halvdelen af de globale aktier har ikke skabt en krone i afkast over næsten 30 år. Afkastet er koncentreret omkring ganske få superaktier. Og det gør det svært at tjene penge som investor.

»Det er meget nemt at gå galt af superaktierne, og så får man altså væsentlig dårligere afkast. Derfor bør aktierådene laves om. Man skal have flere hundrede globale aktier i sin portefølje for at have reel chance for også at eje periodens bedste aktier,« siger aktieekspert Frank Hvid Petersen.

Han gennemgår i det nye nummer af Dansk Aktionærforenings Aktionæren finansforsker Hendrik Bessembinders afslørende research af amerikanske aktier fra 1926 til 2016.

Den viser, at halvdelen af merafkastet i forhold til korte obligationer i perioden blev skabt af blot 90 ud af 25.300 selskaber.

Nu viser en helt ny undersøgelse af Hendrik Bessembinder m.fl., at konklusionerne også gælder for resten af verden. Analysen omfatter 42 aktiemarkeder – inkl. Danmark - med knap 62.000 aktier fra 1990 til 2018.

Når alle afkast lægges sammen, har de globale aktier skabt merafkast på 44.700 mia. dollars – tæt ved 300.000 mia. kr. – i forhold til, hvis pengene var investeret i helt korte amerikanske statsobligationer – den risikofri rente. Og 1,33 pct. af selskaberne har skabt stort set hele merafkastet.

Sådan er undersøgelsen lavet
  • Knap 62.000 aktier fra 42 lande indgår i undersøgelsen fra juli 2019. Afkastet er målt fra 1990-2018 - eller fra senere børsnotering til tidligere afnotering.
  • Undersøgelsen følger op på en analyse af det amerikanske aktiemarked, hvor finansforsker Hendrik Bessembinder påviste, at ganske få aktier havde leveret hele afkastet til aktionærerne set over 90 år. Den rent amerikanske analyse omtales i det nye nummer af Aktionæren.
  • Fokus er på en køb-og-hold investor, der løbende geninvesterer udbyttet. Afkastet er sat i forhold til afkastet i samme periode på 1 mdr. T-bill, som en ”risikofri” investering.
  • Netto merafkast i forhold til den korte statsobligation – 44,3 trillioner dollars – ca. 300 bio. kr. i nutidskroner - er fundet ved at lægge tab og gevinster fra alle selskaber sammen.
  • Brutto merafkast til investor – 66,57 trillioner dollars – ca. 443 bio. kr. i nutidskroner - er fundet ved kun at se på afkastet fra selskaber med positivt afkast i perioden.
  • Undersøgelsen er lavet af forskerne Hendrik Bessembinder og Goeun Choi, begge Arizona University, samt Te-Feng Che og K.C.John Wei, begge Hong Kong Polytechnic University.

60 pct. af selskaberne har ikke været i stand til at slå de korte amerikanske statsobligationer. Dermed har investor ikke fået betaling for at løbe en risiko.

»Det er generelt svært at finde vinderne, særligt når det gælder udenlandske aktier. Derfor anbefaler vi normalt, at private investerer ca. 80 pct. mere sikkert for eksempel i indeksfonde eller ETF’ere og kun jagter vinderaktierne for de sidste 20 pct.,« siger direktør Mikael Bak, Dansk Aktionærforening.

Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at passiv investering i brede indeksfonde vil være det bedste for de investorer, som ikke enten har en særlig god manager eller selv har næse for at finde de få vinderaktier.

BRANCHENYT
Læs også