Privatøkonomi
0

Ministre vil se på skævvredet andelsboligmarked

Opstramning af lånekrav til andelsboliger betyder, at flere og flere købere får nej i banken.

Erhvervsminister Simon Kollerup vil se nærmere på, om de stramme lånekrav til andelsboligforeninger begrænser almindelige familiers mulighed for at købe en andelsbolig, som ABF flere gange har påpeget. Foto: Keld Navntoft/Erhvervsministeriet

Strammere lånekrav har det seneste år gjort det sværere for købere uden en stor opsparing at blive godkendt til andelsboliglån, skønt andelsboliger netop skulle sikre familier med mindre indkomster en mulighed for at blive ejere. Nu vil erhvervsminister Simon Kollerup og boligminister Kaare Dybvad gå ind i sagen.

»Fra den ene dag til den anden skulle man have en bedre økonomi for at låne til en andelslejlighed end til en ejerlejlighed. Det holder helt almindelige familier ude af København og Aarhus,« siger Jan Hansen, direktør for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF.

Andelsboliger
  • Der er ca. 200.000 andelsboliger i Danmark med langt de fleste i København og Aarhus. I København er op mod 30 pct. af boligerne andelsboliger.
  • Sidste år strammede Finanstilsynet reglerne efter en undersøgelse af en række bankers udlån til andelsboligkøb.
  • Mens man ved køb af ejerlejlighed selv skal have 5 pct. af prisen sparet op, skal andelsboligkøbere have 5 pct. af den tekniske pris, som består af andelens pris plus boligens andel af ejendommens gæld m.m.
  • I et regneeksempel fra Jyske Bank er prisen på andelen 1,6 mio. kr., men pga. ejendommens gæld er den tekniske pris 3,8 mio. kr. Tidligere kunne en køber slippe med at have sparet 80.000 kr. op. Nu skal der betales i alt 191.000 kr.
  • For at blive godkendt til et køb i eksempelvis København, må gælden ikke være mere end fire gange så høj som den samlede husstandsindkomst. For at købe andelsboligen til 3,8 mio. kr.,skal der en husstandsindkomst til på godt 900.000 kr. Tidligere var kravet blot 380.000 kr.
  • Endelig skal bankerne kontrolvurdere den vurdering, andelsboligforeningen bruger til at fastsætte værdien af ejendommen.

Andelskøberne skal med de strammere lånekrav i bankerne ikke bare have sparet 5 pct. af andelens pris op som ved ejerboliger. De skal også stille med 5 pct. af boligens andel af ejendommens gæld. Ejendommens gæld indgår også i kreditvurderingen af køberne.

»Men andelshaverne hæfter ikke for den gæld. Så det er helt hen i vejret. Og det forhindrer lejere i at danne nye andelsboligforeninger, fordi de ikke har stor opsparing og kun meget kort tid til at skaffe pengene, når en udlejningsejendom skal sælges,« konstaterer Jan Hansen.

Andelsboliger skal være til at betale for almindelige lønmodtagere.

Simon Kollerup, erhvervsminister

Erhvervsminister Simon Kollerup vil undersøge problemstillingen.

»Andelsboliger skal være til at betale for almindelige lønmodtagere. Derfor mener jeg, at vi står med et konkret problem, hvis reglerne spænder ben for, at der oprettes nye foreninger, som danskere uden store lønninger har råd til at betale. Jeg vil drøfte sagen med boligministeren,« siger Simon Kollerup.

Boligminister Kaare Dybvad er parat.

»Jeg er optaget af, at der ikke er unødige begrænsninger i muligheden for at købe eller stifte andelsboligforeninger,« siger Kaare Dybvad.

Jens Damgaard, boligforeningschef i Arbejdernes Landsbank, bekræfter, at flere familier får nej til at købe en andelsbolig.

»Mange af stramningerne giver god mening for os som långiver, men 5 pct.-reglen gør, at vi også må sige nej til kunder, der ud fra en almindelig kreditvurdering ikke burde have problemer med at købe en andel,« siger Jens Damgaard.

BRANCHENYT
Læs også