Privatøkonomi

Gennembrud: Boliger i Udkantsdanmark kan sælges igen

Tiden efter finanskrisen har været en fest for mange boligejere, men ikke alle steder.

Michael og Lise Pedersen er sammen med deres lille nyfødte datter flyttet hjem til hjemstavnen efter mange år i København. Her har de fået natur og grønne arealer, og et hus med en hektar land for det samme som en etværelses koster på Nørrebro. Foto: Joachim Ladefoged

Den onde spiral på boligmarkedet i landdistrikterne er langt om længe brudt. Der er flere handler, og priserne stiger de fleste steder efter en årelang nedtur.

»I nogle områder er det et godt tegn, bare at husene bliver solgt,« konstaterer boligøkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen.

Boligmarkedet i landdistrikterne har mange steder været gået helt i stå. Priserne er heller ikke nået op på det niveau, der var før finanskrisen, men den seneste udvikling kan være lidt af et gennembrud for markedet.

Cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig har bearbejdet tal fra Finans Danmark, og de taler et tydeligt sprog.

Hvor ligger landdistrikterne?
    • Vismændene definerede i 2015, hvad "yderområder" eller landdistrikter er. Det er en borger, der har mere end en halv times kørsel til centrum af en by med mere end 45.000 indbyggere.
    • 35 af 98 kommuner får betegnelsen som et landdistrikt. Knap 1,5 mio. mennesker bor i disse områder.
    • Følgende kommuner indgår: Billund, Bornholm, Faxe, Frederikshavn, Guldborgsund, Halsnæs, Hjørring, Holstebro, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Næstved, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Slagelse, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
  • »De senere års udvikling på boligmarkedet har rent faktisk betydet, at handelsaktiviteten for første gang, siden finanskrisen hærgede, nu er relativt mere gunstig i landdistrikterne end i resten af landet,« siger han.

    I 2. kvartal i år lå handelsaktiviteten i landdistrikterne 22 pct. over det normale niveau de seneste 15 år. På landsplan er tallet 21 pct. Selv om forskellen er beskeden, er den alligevel bemærkelsesværdig.

    For også priserne er steget. Siden 2013 og 2014, da priserne nåede en hidtidig bund i landdistrikterne, er de i gennemsnit steget 25 pct. Størst er stigningen med 35-45 pct. i kommuner som Halsnæs, Faxe, Stevns, Bornholm og Sorø.

    Kommunerne er altså ikke en homogen masse, og der vil fortsat være boligejere, som har lidt et formuetab siden finanskrisen. Samtidig dækker stigningerne over, at både antallet af handler og priserne har været mast helt i bund.

    »I Totalkredit har vi øget vores udlån i 97 af 98 kommuner i år. Det er værd at glæde sig over, da det er endnu et tegn på, at der rent faktisk sælges huse i mange landkommuner,« siger Mira Lie Nielsen.

    En af de familier, der er flyttet ud i en landkommune, er Lisa Taasti og Mikael Hedegaard Pedersen. De er flyttet fra en etværelses lejlighed på Nørrebro til en velholdt ejendom på næsten 300 kvadratmeter i Farsø med en hektar jord til. Pris: 1,1 mio. kr.

    »Vi betaler vel 7-800 kr. inklusive ejendomsskatter mere for huset her end for et værelses-lejligheden på Nørrebro,« siger Lisa Taasti.

    Hun ser også en iøjnefaldende fordel ved at eje frem for at leje.

    »Det betyder, at man sparer op til sig selv, frem for at pengene er spildt. Og man får meget for pengene her,« siger Lisa Taasti.

    10 idéer, der kan ændre Danmark
    Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
    Læs serien her
    BRANCHENYT
    Læs også