Privatøkonomi

Ingen panik før opsigelsesfrist: Kurserne plejer at stige efter

Frygten for at betale differencerenter er måske overdrevet.

Det er på ingen måde usædvanligt, at kurserne på boligobligationer falder før en opsigelsesfrist for så at stige lige efter. Foto: Richard Drew/AP

Lysten til at spare differenceomkostninger og opsige det gamle boliglån og optage et nyt lige før en opsigelsesfrist behøver ikke altid være den billigste løsning.

For besparelsen kan koste på kursen, og kurstab er ikke fradragsberettiget, det er differencerenten til gengæld.

Der er fire opsigelsesfrister om året. Fristerne er 31. januar, 31. april, 31. juli og 31. oktober. Fristerne er der for at beskytte køberne af obligationerne, så de kan være sikre på at få den rente, de er lovet.

Hvis man opsiger mellem de fire ordinære frister, skal man betale den såkaldte differencerente. Den sikrer, at obligationsinvestoren får præcist den rente, han er blevet lovet på forhånd. Det er altså af hensyn til investorerne, at man betaler renten.

Jo tættere man er på den kommende opsigelsesfrist, desto billigere bliver det.

Differencerenterne lægges oven i lånet.

Stort set ved hver eneste konverteringsbølge ser man, at kurserne stiger lige efter opsigelsesfristerne. Det skyldes, at der er et stort udstedelsespres inden. Investorerne kan nemlig tillade sig at bede om rabat, når der kommer så mange obligationer til salg.

Men bare ét kurspoint kan have store konsekvenser, og det er ikke altid tåbeligt at betale differencerenter.

Det illustreres af dette eksempel, der er stærkt forenklet for at demonstrere mekanismerne.

Umiddelbart før en opsigelsesfrist opsiges et lån, og et nyt på præcist 1 mio. kr. optages til kurs 98. Det giver en obligationsrestgæld på 1.020.000 kr.

I stedet vælger en boligejer at optage et lån umiddelbart efter opsigelsesfristen og får det hjem til kurs 99. Det giver en obligationsrestgæld på 1.010.000 kr. Dertil skal lægges differencerenter på 10.000 kr., som lægges oven i lånet.

Obligationsresgælden er altså den samme, men i det sidste tilfælde kan boligejeren trække de 10.000 fra i skat og dermed få lidt mere end 3.000 kr. til sig selv.

Det er bestemt ikke usædvanligt, at kurserne stiger 1-2 point umiddelbart efter en opsigelsesfrist.

I realkreditinstitutterne opfordrer man boligejerne til ikke at spekulere alt for meget i den slags, men i stedet slå til, så snart man er tilfreds med kurs og omkostningsniveau. Det betyder så også, at det ikke behøver at være en dårlig idé at lægge lån om imellem to opsigelsesfrister.

Der med andre ord igen grund til at lade sig presse af diverse frister.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også