Privatøkonomi

Hele 32 mia. kr. mere på kontoen: 2019 bliver et festår for danskernes privatøkonomi

Der bliver ifølge Dansk Erhverv lagt hele 32 mia. kr. til danskernes disponible indkomst efter skat i år. Men pengene vil i stor udstrækning gå til andet end forbrug.

Der bliver ifølge Dansk Erhverv lagt hele 32 mia. kr. til vores indkomst efter skat år. Men økonomerne forventer ikke, at danskerne vil gå svinge kreditkortet helt vildt. Foto: Stine Tidsvilde

En høj realløn, gevinster fra finansmarkedet og et massivt rentefald på boligmarkedet vil ifølge Dansk Erhverv lægge 2,25 pct. – eller omtrent 32 mia. kr. - oven i danskernes disponible indkomst i år.

Til sammenligning er den årlige stigning fra 1995 til 2018 kun 1,6 pct. i gennemsnit.

»Det er et fantastisk år. Specielt når man ser på renteudgifterne, der er banket ned, og stigningen i reallønnen. Forbrugeren får en solid økonomisk saltvandsindsprøjtning i år,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Stigningen i det beløb, som husholdningerne har tilbage efter skat, er den største siden 2016. Her sendte en rekordlav inflation på kun 0,3 pct. reallønnen op med hele 2 pct.

Det var ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet dobbelt så meget som gennemsnittet fra 2005 til 2017, og det år kunne danskerne lægge hele 45 mia. kr. til deres disponible indkomst.

I år er der ifølge bl.a. Danske Bank også udsigt til en lav inflation, der ventes at lande på mindre end 1 pct. Samtidig er der ifølge Arbejdernes Landsbank og Dansk Erhverv udsigt til lønstigninger på omtrent 2,5 pct. i den private sektor.

Det peger mod en stigning i reallønnen på den gode side af 1,5 pct., ifølge banken.

En anden stor bidragsyder til privatøkonomien i år er rentefaldet, som har gavnet mange boligejere.

Den effektive rente på det 30-årige realkreditlån med afdrag faldt ifølge Realkredit Danmark fra cirka 2 pct. i starten af året til en bund på cirka 0,6 pct. i starten af september

Selvom renten er steget siden, var den gennemsnitlige effektive rente på alle danske privatkunders realkreditgæld under 1 pct. for første gang nogensinde i slutningen af oktober, ifølge Nationalbanken.

Beregninger fra Lån og Spar Bank viste for nylig, at de to konverteringsbølger på sammenlagt mere end 320 mia. kr. i år vil give boligejerne vedvarende besparelser på renten på omkring 5 mia. kr. Dertil skal lægges rentefaldet på de variabelt forrentede lån, som har udløst besparelser på 1,2 mia. kr. i år.

»Boligmarkedet har i år fået en mærkbar vitaminindsprøjtning i form af et markant rentefald,« siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Endelig vil udviklingen på finansmarkederne i år ifølge Tore Stramer lægge en god bund i udbyttebetalingerne fra f.eks. investeringsforeningerne. De toneangivende aktieindeks i Europa og USA er steget mere end 20 pct. i år.

Tore Stramer regner dog ikke med, at vi kommer til at se en forbrugsfest. Snarere tror han, at danskerne vil øge deres opsparing eller nedbringe dyr gæld.

De sidste 10 år er husholdningernes bruttoopsparing ifølge Danmarks Statistik øget fra 31 mia. kr. i 2008 til 142 mia. kr. i 2018. Årsagen er primært, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten.

»Det vil nok fortsætte. Selvom mange vil opleve en relativ stor stigning i deres disponible indkomst i år, så regner vi ikke med, at forbruget vil stige ret meget,« siger Tore Stramer.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også