Privatøkonomi

Ny aftale for projektlejligheder møder kritik: »Der opstår en kæmpe forvirring«

Der bliver føjet endnu et begreb til et »vildnis af begreber« af arealbegreber, lyder kritikken fra landinspektør.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Problemet med kvadratmeterforvirring på boligmarkedet er langt fra blevet løst, efter at Forbrugerrådet Tænk og brancheorganisationen Danmarks Ejendomsmæglerforening er blevet enige om en fælles standard for, hvordan man opgiver mål i boligen ved køb af en projektlejlighed.

I stedet er der blevet føjet endnu et begreb til det »vildnis af begreber«, der anvendes til at beskrive en boligs areal. Sådan lyder det fra Per Christian Nielsen, der er formand for Praktiserende Landinspektørers Ejerlejlighedsudvalg.

»Der opstår en kæmpe forvirring. Der bliver indført nogle mål, der ikke har noget med boligens areal at gøre,« siger Per Christian Nielsen.

Han peger på, at listen over arealbegreber f.eks. allerede tæller bl.a. bygningsarealet, enhedens boligareal, det tinglyste areal, udlejningsarealet og det støtteberettigede areal.

Aftalen mellem Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening betyder, at det ved projektlejligheder fremover er den indvendige længde fra væg til væg, der angives for hvert enkelt rum på plantegningen. Der må ikke angives yderligere arealangivelser. Reglerne kommer til at gælde for alle medlemmer af Danske Ejendomsmæglerforening fra den 1. januar 2020.

»Vi ryger tilbage til, at det ikke er det areal, man har købt, der fremgår. Hvis folk lægger tallene sammen og holder det op mod skødet, kan de slet ikke forstå, hvad der sker. De kan får arealet til kun 80 kvadratmeter, men der står 100 kvadratmeter på skødet, fordi de skal selvfølgelig også har betalt for væggene,« siger Per Christian Nielsen.

Derudover er aftalen kun gældende for ejendomsmæglere og f.eks. ikke for advokater. Og det vil gøre det endnu mere uoverskueligt, hvis der kom endnu en aftale mellem andre parter på markedet, lyder det.

I Forbrugerrådet Tænk anerkender man de problemstillinger, som Per Christian Nielsen rejser i forhold til boligområdet generelt.

»Men den er et bidrag til at løse et akut problem, hvor købere af projektlejligheder er blevet vildledt. Ingen er interesseret i denne slags sager, som vi har set. Reglerne kan bestemt ikke stå alene, og hvis der kommer et lovforslag på området, vil vi, naturligvis alt efter indholdet, støtte op om det,« siger Jakob Steenstrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tjek.

Anderledes er reaktionen fra Dansk Ejendomsmæglerforening. Her er man uforstående over for kritikken.

»De nye regler gør det tydeligt for forbrugeren på en meget enkelt måde, hvor store de enkelte rum i deres nyopførte bolig bliver. De får fremover længdemålene på hver enkelt væg oplyst. Så er det altså nemt at afgøre, hvor stor en sofa, der er plads til i stuen. Ikke noget med et udregnet areal, der kan værre vanskelige at forstå,« siger Ole Hækkerup, adm. direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.

Ifølge Per Christian Nielsen er den eneste løsning på problemet, at der bliver udformet en ny bekendtgørelse på området, så der kommer klare definitioner på de forskellige begreber. Dette arbejde er Danske Boligadvokater, Den danske Landinspektørforening og Praktiserende landsinspektørers Forening.

»Fordelen ved at trække arbejdet op på et bekendtgørelsesniveau er, at det hermed bliver gældende for alle. Det skaber transparens og forbrugerbeskyttelse, og forebygger samtidigt de mange konflikter vi i dag ser omkring emnet,« lyder det fra Per Christian Nielsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.