Privatøkonomi

Nationalbanken afliver myte: Kun få boligejere kommer i klemme med afdragsfrie lån

Langt de fleste boligejere begynder at afdrage planmæssigt, når afdragsfriheden udløber. Nogle indfrier endda lånet.

Der er ingen grund til bekymring, hvis man vælger at finansiere boligkøbet med et afdragsfrit lån. Erfaringerne med den type lån er nemlig gode. Foto: Kim Nielsen

Myten om, at afdragsfrie lån fører til økonomisk ruin hos den enkelte boligejer og øger risikoen for boligbobler, holder ikke.

Den konklusion drager Nationalbanken i en ny analyse. Rekordlave renter, økonomisk fremgang og ikke mindst fornuftig låneadfærd er de tre vigtigste forklaringer.

Dermed lægger Nationalbanken sig tæt op ad de budskaber, som realkreditinstitutterne og Boligøkonomisk Videncenter har ytret de seneste år. Flertallet af boligejerne kommer ikke ud på et økonomisk skråplan. Hele 66 pct. begynder at afdrage efter 10 år.

Så sent som i 2017 udtrykte Nationalbanken stor bekymring over for nye lånestramninger, fordi de fortsat gav mulighed for afdragsfrihed.

Udløb af afdragsfrihed foregår udramatisk, og mange boligejere vælger frivilligt afdragsbetalinger efter udløb af 10 års afdragsfrihed.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom, Realkredit Danmark

Budskabet vakte undren hos bl.a. Boligøkonomisk Videncenter, der allerede i 2018 slog fast, at tanken om at forbyde afdragsfrie boliglån var absurd.

»Der er ikke nogen lånefest i gang i Danmark,« lød det dengang fra Curt Liliegreen, der er direktør i det uafhængige videncenter. Budskabet er det samme i dag, understreger han.

»Jeg ved ikke, hvor folk får den slags idéer fra. Boligejerne har formue, og det er ikke dem, der behøver at optage kviklån eller sms-lån,« konstaterer Curt Liliegreen.

Boligejerne er typisk ældre og har en højere indkomst end lejerne. Dertil kommer, at de har andre aktiver som pensionsopsparing.

I disse år oplever man for alvor i realkreditinstitutterne, at afdragsfriheden udløber hos kunderne, og man kan derfor genkende Nationalbankens konklusioner.

»Udløb af afdragsfrihed foregår udramatisk. Mange boligejere vælger frivilligt at betale afdrag efter udløb af 10 års afdragsfrihed, selv om en stor del af dem i princippet kunne få 10 nye afdragsfrie år,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Hos Realkredit Danmark vælger 7 af 10 at betale afdrag efter 10 år. Samme billede ses i de øvrige institutter.

Der er dog en mindre gruppe boligejere, der kommer i klemme og kan få svært ved at betale afdrag, når de 10 år er gået.

Muligheder, når afdragsfriheden udløber
  • 66 pct. af boligejerne begynder at betale afdrag planmæssigt efter 10 års afdragsfrihed.
  • Hvis den samlede belåning kan holdes under 80 pct. af boligens værdi, kan man få yderligere 10 års afdragsfrihed.
  • Hvis ikke man kan få forlænget sin afdragsfrihed, har man mulighed for at få et 30-årigt lån med afdrag efter udløbet af afdragsfriheden.

Når tilbagebetalingen begynder, vil de årlige ydelser på realkreditlånet typisk stige med et beløb, der svarer til 9 pct. af indkomsten.

»Nogle låntagere har tilsyneladende ikke fuldt ud taget højde for denne stigning og må derfor reducere forbruget, når tilbagebetalingen på lånet begynder,« konstaterer Nationalbanken.

Der er som regel tale om boliger, der er købt på toppen i 2007, og hvor prisen kan være dykket til det halve, fordi boligmarkedet har ændret sig, eller boligen ikke er blevet vedligeholdt, påpeger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»Enten kan boligejeren omlægge lånet til et helt nyt 30-årigt lån med afdrag eller vælge en to-lagsbelåning bestående af et afdragsfrit realkreditlån kombineret med et banklån for at dække den eksisterende realkreditgæld. I så fald stiger den månedlige ydelse, og boligejeren skal derfor skære ned på andre udgifter,« siger Lise Nytoft Bergmann.

45 pct. af realkreditlånene er i dag stadig med afdragsfrihed.

BRANCHENYT
Læs også