Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronakrisen har kostet pensionsopsparere over 300 mia. kr. - kunder er slået et år tilbage

Efter endnu en urolig dag på børserne har danske pensionskunder nu tabt alt afkast i 2020 og en meget stor del af sidste års afkast på over 300 mia. kr. som følge af coronakrisen.

Corona rammer verden

Den voldsomme uro på aktiemarkederne har kostet de danske pensionsopsparere dyrt. For de kunder, der sparer op i et såkaldt markedsrenteprodukt, er sidste års rekordafkast nu stort set tabt i flere store pensionsselskaber.

For de opsparere, der planlægger at gå på pension inden for få år, kan det betyde, at de må blive længere tid på arbejdsmarkedet. Samtidig vil pensionister med stor sandsynlighed få sænket udbetalingerne.

Markedsrente
  • Et markedsrenteprodukt er et pensionsprodukt hvor de investerede midler og opsparingens forrentning som udgangspunkt vil følge afkastet, som selskabets er i stand til at opnå på de finansielle markeder.
  • Inden for denne produkttype findes der forskellige investeringsstrategier, der kan tilpasses kundens behov i forhold til ønsket risikoprofil og antal år til pension. Kilde: pensionsordbogen.dk

En opgørelse pr. 12. marts fra PFA Pension, Velliv og AP Pension viser store tab. Torsdag i sidste uge stod de mest risikovillige opsparere i PFA med 20 år til pension til et tab for i år på 17,4 pct. mod sidste års gevinst på 19 pct.

En opsparing på 1 mio. kr. er dermed barberet ned til 826.000 kr. Mandag faldt kurserne på flere toneangivende børser yderligere som følge af corona-pandemien.

»Vi er tilbage til værdien i starten af 2019. Hvis man har planlagt pension inden for 3-5 år, kan det være en god idé at tale med sin rådgiver. Måske skal man blive længere på arbejdsmarkedet. Vi venter, at markederne komme til at bevæge sig i en V-form, men vi ved ikke, hvor dybt vi skal,« siger Tine Choi Danielsen, PFA Pension.

De, der allerede er gået på pension, skal begynde at indstille sig på lavere udbetaling fra pensioner i markedsrente næste år.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, uafhængig pensionsrådgiver

PFA’s kunder i markedsrente med 5 år til pension havde torsdag tabt fra 3,1 til 8,8 pct. af deres formue alt afhængig af den enkelte kundes risikovillighed.

Uafhængig investeringsrådgiver Nikolaj Holdt-Mikkelsen bekræfter, at for opsparere over 60 år kan det store indhug i formuen betyde, at de må blive længere eller skal indbetale mere for at udgå lavere pensionsudbetalinger.

»De, der allerede er gået på pension, skal begynde at indstille sig på lavere udbetaling fra pensioner i markedsrente næste år,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Ifølge pensionsøkonom i PFA Carsten Holdum taler selskabet i øjeblikket med rigtig mange kunder, der overvejer, hvad de skal gøre.

»Har man kun få år til pension og penge nok at leve af nu, forstår jeg godt, hvis man siger farvel og tak og går i minimum risiko for at beskytte sin formue. Har man lang tid til pension, er det forfærdeligt at se sidste års rekordafkast forsvinde, men der er mange år at tjene pengene hjem igen,« siger Carsten Holdum.

Vellivs opsparere med 20 år til pension og middel risiko havde torsdag tabt 13,2 pct. af opsparingen. De fik i 2019 et afkast på 16,8 pct.

BRANCHENYT
Læs også