Privatøkonomi

Får du ikke malet vinduerne i weekenden, er det faktisk godt for samfundet

Næsten 20.000 danskere ender hvert år med en tur forbi skadestuen på grund af gør-det-selv-arbejde. Dem har det danske sundhedsvæsen ikke brug for lige nu.

I disse coronatider er alle aktiviteter reduceret til de to sidstnævnte: ture i naturen og gør-det-selv i hus og have. Arkivfoto: Stine Rasmussen Tue Patursson er fagekspert hos Videncentret Bolius. Foto: Lisbeth Holten 3. prioritet fotobyline: Casper DalhoffOve Andreas Hedeager Pedersen har kontaktet os, fordi en gruppe af beboere på Katrinebjegvej har store problemer med utætte og rådne vinduer. De har i forbindelse med deres henvendelse til Århus Huslejenævn oplevet lange ventetider og efterspørger hurtigere handling i akutte sager.

»Har du tid i weekenden?«

Når jeg får stillet det spørgsmål, tænker jeg nærmest per automatik, at det har jeg formentlig ikke. For weekender er normalt dér, der bliver fyldt godt op med middage med venner og familie, oplevelser med børnene, en kærestetur på restaurant og – nå ja – praktiske sysler på mit 65 år gamle hus og tilgroede have.

I disse coronatider er alle aktiviteter reduceret til de to sidstnævnte: ture i naturen og gør-det-selv i hus og have.​

Mens sidstnævnte kan hjælpe til følelsen af, at ikke alt er ændret, og vi stadig kan få tiden til at gå med hammer, skruemaskine eller malerpensel i hånden, så bør vi netop nu overveje, om vi selv skal gå i gang eller få professionel hjælp.

Disse linjer er normalt dedikeret til at give gode råd om besparelser og at undgå uforudsete udgifter. Sådan er det også i dag, hvor både foråret og mere eller mindre tvungen husarrest kan få os til at kigge på hus og have med et særlig ivrigt blik.

Vi kigger med forårskåde øjne på havens forårsklæder, og vi har også tid til lige at give huset et blik for at sikre os, at det ikke har lidt for meget skade i det lange våde efterår (ja, det blev året, hvor december, januar og februar blev erstattet af november).

Nu har vi jo for en gangs skyld tiden til at komme i gang. Hvorfor så ikke bare gøre det? Så kunne vi spare udgifterne til håndværkerne, som godt nok er hurtigere og dygtigere.

Du må meget gerne sætte i gang.​

Men… næsten 20.000 danskere ender hvert år med en tur forbi skadestuen på grund af gør-det-selv-arbejde. Stiger er klart nr. 1, når man kigger på årsager. Næsten halvdelen af skadestuebesøgene skyldes havearbejde. Ellers har hækkesaks, motorsaven, hobbykniven eller vinkelsliberen været årsagen.

De kommende måneder er nogle af de hårdeste ved gør-det-selv-folket.

Og hvorfor så den fokus på uheld? Fordi de danske sygehuse er så voldsomt pressede i disse tider, at alle vores små, klodsede uheld hjemme i haven og huset kan betyde, at der må gå hårdt pressede sygeplejersker og læger fra vigtigere opgaver.

Det er måske heller ikke i denne tid, hvor vi alle skal tænke i besparelser. Der er med garanti mange, som har brug for at holde på pengene pga. en fyring, færre arbejdsopgaver eller i det hele taget usikkerheden, som hele landet lider under.​

Men der er også en hel masse små håndværkere og anlægsgartnere, som vil være taknemmelige for at overtage dit gør-det-selv-arbejde. For det er ikke kun os, som bløder, når vi kaster os over hjemmets projekter. Det gør de små selvstændige også.

Jeg elsker gør-det-selv-folket. Men i denne tid vil jeg også opfordre jer til at passe ekstra på jer selv og gerne give lidt af arbejdet til den lokale håndværker. De er dygtige, og vi vil jo så pokkers gerne have, at de er der i morgen, når vi er vel over på den anden side.

Tue Patursson er fagekspert hos Videncentret Bolius.

BRANCHENYT
Læs også