Ugens aktie: Er der en fremtid for Maersk Drilling?

Der er ting, der med coronakrisen pludselig kan købes med stor rabat. Cruiseskibe, f.eks. Aktierne fra de store cruiserederier handler til en kurs/indre værdi på omkring 0,4, svarende til at aktiverne kun bliver handlet til 40 pct. af det, de er værdiansat til i regnskaberne.

Borerigge er et endnu mere udpræget eksempel. Maersk Drilling-aktien handles til en kurs/indre værdi på blot 0,25, og det er endda meget højt for branchen. Konkurrenter som Bermuda-registrerede Seadrill og schweiziske Transocean kan man købe til brøkdele af den bogførte værdi.

Den relativt høje værdiansættelse af det danske selskab skyldes, at det kapitalmæssigt er godt polstret til at overleve en tid med ultralave oliepriser, og dermed ringe interesse for at bore efter olie under havbunden. Det er godt, hvis olieprisen igen kommer op bare det niveau, man så sidste år.

Men at dét sker, er ikke nogen given ting, og investorerne må spørge sig selv, om Maersk Drilling overhovedet findes om f.eks. fem år, eller om det ender med, at selskabet skal opløses, og resterne fordeles mellem de tilbageværende aktionærer.

Den frygt er baggrunden for, at aktiekursen for Maersk Drilling – eller The Drilling Company of 1972, som selskabet formelt hedder – er faldet med ca. nu 75 pct., siden selskabet blev skilt ud fra Mærsk i april sidste år.

For Maersk Drilling er problemer med en lav oliepris ikke noget nyt fænomen. Et stort slag kom i midten af 2014, hvorfra prisen over det næste halve år blev mere end halveret, til godt 40 dollars pr. tønde. Ved så lave priser er der mange olieselskaber, der venter og ser tiden an med olieudvinding offshore.

Siden er prisen skvulpet op og ned, og sidste år så det ud til, at den stabiliserede sig omkring 60 dollars pr. tønde. Men her i det nye år kom så to slag lige oven i hinanden: Saudi-Arabien valgte at skrue op for produktionen næsten simultant med, at corona-nedlukningen af store dele af verden fik efterspørgslen til at dykke.

Resultatet er de barokke situationer med negative priser på futures-kontrakter, fordi dem, som ejer dem, også skal finde et sted et sted at lagre olien. Og alle lagre, inklusive tankskibe, togvogne og, ifølge The Economist, endda tankbiler, er i forvejen fyldt op. Maersk Drilling så hurtigt skriften på væggen og meddelte i forrige uge, at man lægger ”et antal” af sine Nordsø-rigge op og fyrer 250-300 medarbejdere.

Selskabet holder for tiden kortene tæt ind til kroppen, og det har ikke ønsket at fortælle Finans om sine tanker om fremtiden.

Ifølge en aktieanalytiker er det ikke sådan, at selskabet umiddelbart er truet på sin eksistens. 2020 vil blive et dårligt år, og det samme vil formentligt 2021, men det vil dog være tåleligt. Eksisterende kontrakter løber videre, lav oliepris eller ej, og måske vil nogle af kunderne endda være lidt large i genforhandlinger, fordi de også efter krisen ønsker at have et antal operatører at vælge mellem.

Maersk Drilling vil omvendt gerne have færre konkurrenter, og for selskabet kan det potentielt være positivt, hvis nogle af dem må forlade markedet. Det kan afhjælpe problemet med den nuværende overkapacitet i branchen.

Men det store spørgsmål er, hvad der sker, når de nuværende kontrakter løber ud. Vil prisen på olie have rettet sig så meget, at nye felter vil blive åbnet, og der vil være brug for Maersk Drillings tjenester?

I øjeblikket handles olie til levering om et år til cirka 40 dollars pr. tønde. Det er altså markedets bud på olieprisen til den tid. Der er forskellige bud på, hvor høj olieprisen skal være, før udvinding i Nordsøen kan betale sig, og det afhænger også af de specifikke omstændigheder. Nogle nævner, at oliepris på knapt 30 dollars pr. tønde er nok til, at de første aktiviteter bliver sat i gang.

Men, fremhæver senioranalytiker Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank: Selv hvis olieprisen retter sig, vil investorerne i en tid fremover indregne en ekstra sikkerhedsmargin. De har i april 2020 lært, at der ikke er nogen bund for, hvor langt ned olieprisen kan falde.

Jens Nærvig Pedersen ser også en mulighed for, at det nuværende chok er så stort, at det kommer til at udløse et regimeskifte bort fra olie – altså i tråd med den klimadagsorden, der pt. er lidt på pause, men som man må forvente vender tilbage i en mere normal verden.

»Det, der primært har drevet udviklingen på oliemarkedet, er, at det reelle brændstofforbrug er faldet. Hvis energiforbruget stiger igen, vil spørgsmålet være, om det skal dækkes af konventionelle fossile brændstoffer, eller om vi er ved en skillevej, hvor det bliver lagt over til vedvarende energikilder. Olieselskaber er udfordrede af, at når oliepriserne er lave, er det svært at rejse kapital til nye investeringer. Det var svært i forvejen, på grund af den grønne omstilling. Med den lussing, oliemarkedet nu har fået, kan det blive endnu sværere,« siger Jens Nærvig Pedersen.

Han analyserer råvarepriser og udtrykker ikke nogen holdning til udsigterne for netop Maersk Drilling.

Sten Thorup Kristensen ejer aktier i Maersk Drilling.