Privatøkonomi

Her fylder bidragssatserne mere end renten

Når de mange hjælpepakker skal finansieres i 2. halvår, kan boligrenterne stige igen.

Mange boligejere vil benytte de rolige rentemarkeder til at optage et flekslån, men er i tvivl om, hvilket? Arkivfoto: Joachim Adrian

Renterne på flekslån er faldet så meget, at de for alvor er attraktive igen. Det betyder, at bidragssatserne betyder relativt mere for ydelsen.

I Nordea Kredit får man mange henvendelser fra kunder, der efter rentechokket i marts vil sikre sig et billigt flekslån. Det er primært F3- og F5-lån, der langes over disken. F5-lånet er billigst.

Hvis man optager et afdragsfrit F3-lån på 1 mio. kr., kommer man til at betale 23.990 kr. i tre år. Renten er -0,20 pct. I samme periode vil man på F5-lånet betale 23.580 kr. - altså 410 kr. mindre til en rente på -0,02 pct.

»Når ydelsen er mindre på F5-lånet trods den højere rente, skyldes det, at bidragssatsen er højere på F3-lånet, og det mere end opvejer den lavere rente på det lån,« forklarer boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Renten i dag er noget højere end for to måneder siden efter nedlukningen af Danmark, men den er lavere end under rentepanikken i slutningen af marts.

»Man bør kun vælge F3-lånet, hvis man tror, at renten vil være lavere end de -0,20 pct., når lånet skal have ny rente næste gang i april 2023,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Tror man til gengæld, at F3-renten ender højere end -0,25 pct. ved refinansieringen om tre år, bør man i stedet vælge F5-lånet, også selv om renten er højere, fastslår hun.

Det giver ikke mening at gætte på renten flere år ud i fremtiden. Dertil er der for meget uro og uforudsigelighed. Men på kort sigt forventer Nordea, at renten falder yderligere. Det skyldes, at den europæiske centralbank, ECB, vil blive ved med at opkøbe obligationer for at holde renterne nede.

»ECB kommer ikke til at købe danske obligationer, men hvis ECB køber stort op i Europa, vil det have en afsmittende effekt på det danske marked,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Det danske obligationsmarked vil også nyde godt af, at rentemarkederne er ved at falde til ro.

»Når der er uro, søger investorerne ofte hen mod de mest likvide aktiver, og så er det ikke nogen fordel at være et lille land, der udsteder obligationer i danske kroner,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Renterne kan dog få et lille tryk opad i 2. kvartal, vurderer Nordea. I takt med, at de økonomiske nøgletal bliver forbedret, vil investorerne søge mod mere risikobetonede aktier som f.eks. aktier på bekostning af obligationer.

Og så vil et stort udbud af statsobligationer, der skal finansiere alle hjælpepakkerne, være med til at presse renterne opad.

BRANCHENYT
Læs også