Privatøkonomi

Pensionsselskaberne fører skræmmekampagner i kampen om kundernes opsparing

Alle kneb gælder tilsyneladende, når pensionsselskabernes kunder skal holdes fra at flytte deres pensionsdepot.

Direktør Steen Michael Erichsen, Velliv, mener, at pensionsbranchen selv bør stramme op for at undgå skræmmemails og halve sandheder i kampen om de hvilende pensioner. Foto: Velliv

Pensionsselskaberne bruger halve sandheder og vildledning i kampen om kundernes opsparing, når de rykker over i et andet pensionsselskab. Sådan lyder anklagen fra direktører og mæglere. Finanstilsynet har forgæves forsøgt at aftale regler på området. Nu har også selskabet PensionDanmark kastet sig ind i kampen om kundernes opsparinger..

»Både kommercielle selskaber og arbejdsmarkedspensionsselskaber fører skræmmekampagne overfor kunderne ud fra nogle selvopfundne forudsætninger. Det sker ikke ud fra et hensyn til kunden, og det er vi nødt til at få gjort op med som branche,« siger direktør Steen Michael Erichsen, Velliv.

Kampen står om de såkaldte hvilende ordninger. Den opsparing, der står tilbage, når en kunde flytter til et nyt selskab. For et par år siden var konkurrencen om de penge så hård, at Finanstilsynet forgæves prøvede at forhandle frivillige regler for god opførsel med branchen. Nu er kampen blusset op igen.

Hvilende ordninger
  • Ifølge Konkurrencestyrelsens rapport om pensionsopsparing fra 2019 var 43 pct. af det samlede antal pensionsopsparinger hvilende i 2017.
  • En tredjedel af disse hvilende ordninger var såkaldte ”klatpensioner” med et samlet depot på mindre end 25.000kr. Der var næsten 7 mia. kr. på disse små opsparinger.
  • Der er hvilende ordninger med opsparing på over 25.000 kr. for næsten 500 mia. kr.
  • Årligt skifter ca. 200.000 danskere pensionsselskab.

»Vi oplever i stigende grad, at pensionsselskaber helt systematisk griber til useriøse redningsforsøg, når en kunde vil flytte sin opsparing. De gør det uden hensyn til, om det objektivt skyldes et jobskifte eller et leverandørskifte hos pågældendes virksomhed. I disse situationer er kunden næsten altid bedst stillet ved at samle sine ordninger, hvilket også er branchehenstillingen,« siger Mogens Rosengaard, direktør i RTM, som bl.a. bistår virksomheder med at sende pensionsordninger i udbud.

Det handler om mange penge. Der forsvinder hurtigt flere hundrede millioner kroner fra et pensionsselskab, hvis kunderne tager deres opsparing med over i det nye selskab ved et leverandørskifte.

Ifølge flere mæglere kan argumenterne for at holde på en kunde, som vil samle opsparingen i det nye selskab, være advarsler om ikke at kunne leje pensionsselskabets lejligheder, om tab af rabatter samt spekulative gæt på afkast.

PensionDanmark, der har meget lave administrations- og investeringsomkostninger, er for nylig begyndt at kontakte kunder, som vil flytte opsparingen.

»Vi har medlemmer, som af mæglere og pensionsselskaber opfordres til at flytte deres opsparing fra os, selv når det vil koste dem 200.000-300.000 kr. ekstra i et livsforløb. Derfor sender vi nu medlemmerne en mail om omkostningsforskellen, når den er over 100.000 kr.,« siger kundedirektør Flemming Tovdal Schmidt, Pensiondanmark.

De frivillige regler faldt, fordi flere pensionsselskaber mente, at de begrænsede muligheden for at rådgive kunderne. Nu følger Finanstilsynet området via enkeltsager. Det kostede i 2019 AP Pension tre påtaler for at have oplyst en fiktiv omkostning ved at flytte opsparingen.

Kontorchef Ulla Brøns Petersen står i spidsen for forbrugerbeskyttelse i Finanstilsynet. Hun siger, at både det modtagende og det afgivende selskab skal sikre kunden et ordentligt grundlag for at træffe sin beslutning.

»Det betyder, at man også skal oplyse kunden om evt. negative konsekvenser ved at forlade sin nuværende leverandør. Ligeledes må et afgivende selskab ikke være aggressive eller pågående i deres forsøg på at få kunden til at blive i selskabet, og de oplysninger, man giver kunden, skal naturligvis være korrekte og ikke misvisende,« siger Ulla Brøns Petersen.

BRANCHENYT
Læs også