Privatøkonomi

Betal grundskylden nu og undgå en ekstra regning senere

Jo højere boligen er vurderet, desto større gæld får man ved at indefryse stigningerne i grundskylden.

Ejere af dyrere boliger kan opbygge en stor gæld, hvis de bliver ved med at indefryse grundskylds-stigningerne. Foto: Casper Dalhoff

Det bliver igen frivilligt, om boligejerne vil indefryse stigninger i grundskylden frem til 2024. Dermed undgås en kæmperegning, når huset sælges, viser beregninger fra Nykredit.

En husejer i Gentofte vil således ophobe en gæld på 52.041 kr. frem til 2024. Dertil skal lægges almindelige skatter på ca. 90.000 kr. om året for boligen, der er vurderet til 11 mio. kr.

Gælden hober sig op, fordi Folketinget i 2018 besluttede at indefryse alle stigninger i grundskylden, indtil en ny boligskattereform trådte i kraft. Reformen er forsinket med tre år til 2024.

Ordningen har været stærkt kritiseret, og i Skatteministeriet oplyser man, at flere boligejere har henvendt sig for at høre, om de kunne få lov til at betale her og nu. Det kan de først komme til fra 2021.

Et flertal i Folketinget er endelig blevet enigt om en slagplan for, hvordan overgangsperioden frem til 2024 skal forløbe. Som en del af aftalen får boligejere nu ”lov til” at betale den grundskyld, der er indefrosset samt de kommende års grundskyld.

Et krav er, at man betaler sin gæld på én gang og derefter betaler løbende, oplyser Skatteministeriet. Man kan ikke dele det op i rater.

Men den politiske aftale er ikke klokkeklar. Derfor har Nykredit måtte tolke, hvordan nye satser, indvirker på tilbagebetalingen.

»Beregningerne er lavet ud fra vores tolkning af den nye aftale. I den står der f.eks., at grundskylden kan stige 2,8 pct. i 2022-2024, men ikke noget om 2021. Derfor har jeg valgt at sætte stigningen til 7 pct. i 2021, det kan godt vise sig at blive lavere, siger chefanalytiker og ekspert i boligskat, Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

Ejere af de dyre boliger opbygger markant den største gæld. I Gentofte bliver gælden altså lidt over 52.000 kr. på få år.

Men også i de billigere kommuner lurer en ekstra regning.

For et gennemsnitshus i Randers med en ejendomsværdi på 1,7 mio. kr. vil den være på knap 10.500 kr. i 2024. I Herning vil den være 6.505 kr. Her er ejendomsværdien sat til 1,8 mio. kr.

Ejerlejlighedsejere slipper nådigt. Her indefryses der kun 5.200 kr. i perioden for en lejlighed med en ejendomsværdi på 2,3 mio. kr.

Da reformen om boligskat blev vedtaget i 2018 blev det gjort klar, at ingen boligejere måtte opleve skattestigninger i overgangsperioden. Der skal ikke betales renter af indefrysningen frem til 2024. Først derefter opkræves der renter, og det øger regningen, når boligen skal sælges.

Boligejere, der bliver boende selv efter 2024, vil stadig være omfattet af de gamle regler. Det samme vil købere, hvis de overtager inden 2024. Sker det derefter, beskattes de efter de nye regler.

Formålet med reformen er at sikre, at beskatningen er i bedre harmoni med den reelle salgspris. Det ventes at ramme ejerlejlighederne hårdest, da grundværdien i de ejendomme, de ligger i, har været kunstigt lave i mange år.

Samtidig er lejlighedspriserne flere steder i København og på Frederiksberg blevet fordoblet siden finanskrisen.

Boligerne vil blive vurderet efter deres reelle værdi fratrukket 20 pct. Til gengæld falder satserne for ejendomsskatten fra nu 1 til 0,55 pct. i 2024. Højeste sats falder fra 3 til 1,4 pct.

Loftet over grundskylden falder også fra 34 til 30 promille. I 2022 må grundskylden maksimalt stige 2,8 pct. om året. I dag er grænsen 7 pct.

Skatteministeriet forventer, at 2 af 3 boligejere vil få en skattelettelse i 2024.

BRANCHENYT
Læs også