Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ugens aktie: Forsigtige Tryg står solidt i coronakrisen

I 1. kvartal havde Tryg meget store udgifter til rejseforsikringer, men det meste af dette tab blev opvejet af færre skader på bl.a. biler. Med stor brug af genforsikring og en praksis med at investere formuen konservativt har selskabet garderet sig mod økonomiske kriser.

Corona rammer verden
Morten Hübbe er adm. direktør i Tryg. I 1. kvartal påvirkede covid-19 resultatet negativt med 40 mio. Hvordan det har udviklet sig i andet kvartal, ønsker selskabet ikke at oplyse. Den information kommer først i halvårsregnskabet til august. Arkivfoto: Jens Henrik Daugaard

Forsikringsaktier var blandt dem, der blev banket ned, efterhånden som coronakrisens alvor dæmrede i begyndelsen af marts.

Det var ikke underligt. I første omgang manglede der overblik over, hvilke dækningsberettigede skader pandemien kunne udløse. På længere sigt ville den forudsigelige økonomiske lavkonjunktur også koste omsætning. Dertil kom, at der stensikkert ville komme et tab på de investeringsporteføljer, som alle forsikringsselskaber holder sig for at være i stand til at udbetale erstatninger.

Men fra bunden i midten af marts er forsikringsaktierne langsomt kravlet op igen – forsigtigt, prøvende. Det var ikke bare, fordi det øvrige aktiemarked også rettede sig igen, hvorved forsikringsselskabernes investeringstab blev bragt ned. Der opstod også den fornemmelse, at det ikke var så sikkert endda, at sektoren vil lide tab af betydning på krisen.

På lang sigt er det interessant holde øje med, hvordan indtjeningen i Tryg og de andre forsikringsselskaber fordeler sig mellem den egentlige drift og afkast på formuen.

Blandt de forsikringsaktier, der er kommet godt igen, er Trygs. I skrivende stund ligger den cirka på niveauet fra december sidste år – altså før nogen havde hørt om corona.

Tryg er Danmarks største skadesforsikringsselskab, og med aktiviteter i Norge og Sverige er det også blandt de brancheførende i Norden. I den nuværende situation er tilstedeværelsen i de andre skandinaviske lande umiddelbart en ulempe, når man skal sammenligne med aktierne fra Topdanmark og Alm. Brand, der kun er aktive i Danmark.

Norge har været skandinavisk mester i at håndtere smittespredningen, men økonomisk kan landet alligevel blive hårdest ramt: Hvis ikke olieprisen retter sig, skal landets erhvervsliv gennem en meget hård omstilling.

Sverige er ramt på to fronter. Dels er landets eksport mere konjunkturfølsom end den danske. Dels er der stadig relativt stor smittespredning, hvilket får forbrugerne til at holde igen.

Men omvendt kommer det nu Tryg til gode, at selskabet er en rigtig forsigtigper. En stor del af formuen bliver placeret i lavt forrentede, men også lidet risikable, nordiske obligationer. Og en stor del af de tegnede forsikringer bliver genforsikret, så tabet ikke bliver så stort i en periode med mange skader.

Det sidste bliver f.eks. illustreret af rejseforsikringsskaderne i første kvartal. Dem har der været mange af, fordi rejser er gået i vasken som følge af bl.a. grænselukninger. I alt har Tryg udbetalt 255 mio. kr. mere på rejseforsikringer end i samme kvartal sidste år. Men mere end halvdelen af det beløb blev hentet hjem ved genforsikring.

Rejseforsikringer er ellers noget, som normalt er ret stabilt, og hvor Tryg kunne have valgt at beholde en større risiko selv. Men selskabet har altså valgt at gardere sig, selv om genforsikringer naturligvis koster penge.

Det er ifølge en kilde i aktiemarkedet typisk for Tryg. F.eks. har selskabet også solgt forsikringer på erhvervsprojekter, der lige nu risikerer at blive aflyst, f.eks. fordi en af de medvirkende ikke længere har råd til at være med. Men også her har Tryg afdækket sig.

Overordnet viser Tryg en klædelig ydmyghed, når det går ind på nye forretningsområder, hvor det endnu ikke har praktiske erfaringer. Så bliver risikoen afdækket gennem genforsikringer. Det skulle f.eks. være tilfældet for erhvervsforsikringer mod hackerangreb og anden it-kriminalitet.

Det taler også til Trygs fordel, at det er fokuseret på dels almindelige privatpersoner, dels store virksomheder. Her ser det værre ud for f.eks. Topdanmark, der på sin kundeliste har en større andel af Danmarks små og mellemstore virksomheder – netop dem, som især kan være truet af konkurser, hvis den økonomiske krise trækker ud.

I så fald er det heller ikke sådan, at Tryg vil slippe for tab. Men faktisk er det endnu tvivlsomt, om coronakrisen fra start til slut vil gøre bundlinjen større eller mindre.

I 1. kvartal påvirkede covid-19 resultatet negativt med 40 mio. kr. Men det inkluderer et tab på rejseforsikringer efter genforsikringer på 115 mio. kr. På andre forsikringstyper end rejseforsikringer har der altså være færre skader, og dermed større fortjeneste, som følge af coronakrisen.

Det hænger særligt sammen med, at skandinaverne har kørt betydeligt mindre i bil. Dermed opstår der også færre skader på disse biler.

Hvordan det har udviklet sig i andet kvartal, ønsker selskabet ikke at oplyse. Den information kommer først i halvårsregnskabet til august. Men hvis f.eks. der bliver færre rejseforsikringsskader, fordi folk også har afholdt sig fra at købe rejser, kan nettoeffekten potentielt godt skifte fortegn og blive positiv.

På det lidt længere sigt er der et andet forhold, som kan virke positivt på bundlinjen. Det handler om formuen, der som nævnt i vidt omfang bliver sat i nordiske obligationer.

Både i Danmark og Sverige skal store hjælpepakker finansieres, og det sker netop med obligationsudstedelser. Økonomer forventer, at disse meget store udstedelser vil bevirke, at renten på i hvert fald danske statsobligationer vil blive lidt højere, end den var før coronakrisen.

Det er ikke store beløb, det handler om. Men på lang sigt er det interessant holde øje med, hvordan indtjeningen i Tryg og de andre forsikringsselskaber fordeler sig mellem den egentlige drift og afkast på formuen.

BRANCHENYT
Læs også