Privatøkonomi

Investeringskommentar: Corona og den behagelige pensionisttilværelse

Kombinationen af corona, længere levetid og lavere afkastforventninger kan være anledning til at trykprøve, om pensionsopsparingen stadig er på sporet.

Nikolaj Holdt Mikkelsen (CFA, CIPM) er
uafhængig investeringsrådgiver.
Foto: Stine Bidstrup Pension, pensionsopsparing, ældre, pengesager, opsparing

Allerede inden corona var den økonomisk sunde pensionstilværelse udfordret. Længere levetid, lavere afkast kombineret med at mange drømmer om en tidlig pensionsalder og måske endda udsigt til lavere offentlige ydelser, påvirker udsigten til den søde pensionstilværelse negativt.

Derudover har corona nu snuppet en ikke uvæsentlig bid af pensionsopsparingen. Det betyder mindre, hvis der er mange år til pension, men det kan have større betydning, hvis pensionstilværelsen er rundt om hjørnet eller måske allerede godt i gang. Er man blevet ledig som følge af corona betyder det samtidig, at indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen er sat på stand by. Dermed mistes vigtig opsparing og forrentningen af denne opsparing, som i sidste ende kan resultere i flere hundrede tusinde mindre til pensionisttilværelsen.

Det er naturligvis skønt, at vi kan forvente et længere liv end tidligere. Ifølge Danmarks Statistik kan nyfødte piger i dag se frem til en levetid på 83,2 år, mens drenge kan regne med 79,3 år. For piger er det 5,4 år længere sammenlignet med dem, som blev født i 1990 og for drengene er levetiden nu 7,1 år længere.

Lavere afkast og længere levetid er en udfordring for det søde pensionsliv. Hvis du vil være sikker på at pengene rækker, er det ikke, når du går på pension, men nu, der skal handles.

Nordea spurgte for nogle år tilbage danskerne om, hvornår de gerne vil gå på pension. Her svarede kvinderne 63 år og mændene 65 år. Det er betydeligt tidligere end den officielle folkepensionsalder, som går i den modsatte retning og bliver senere og senere. Det er ikke utænkeligt, at nyfødte vil skulle være på arbejdsmarkedet til de er i begyndelsen af halvfjerdserne.

Længere levetid og en tidlig pensionsalder betyder, at pensionsopsparingen skal række til flere år. De fleste erhvervsaktive sparer hver eneste måned op til pension via en arbejdsmarkedspension. Størrelsen af pensionsindbetalingen er ofte aftalt ved overenskomstforhandlinger og således baseret på generelle antagelser. Spørgsmålet er, om indbetalingerne sikrer den nødvendige pensionsopsparing, når individuelle ønsker til pensionstidspunkt inddrages. Fire-fem år ekstra som pensionist uden for arbejdsmarkedet bliver nemt til et par millioner ekstra i opsparingsbehov.

Derfor vil supplerende pensionsopsparing i privat regi være en nødvendighed for mange. Det er en nem måde at kompensere for det øgede opsparingsbehov, men det betyder mindre forbrug nu, hvilket kan være svært for mange at give afkald på.

Lave afkastforventninger er en anden udfordring, som mange pensionsopsparere skal håndtere. Problemet med lavere afkast er, at opsparingen vokser mindre i opsparingsforløbet, og kontoen tømmes hurtigere i nedsparingsforløbet.

De fleste boligejere ved, at renterne er historisk lave. Det er godt, når boligen skal finansieres men mindre godt for pensionsopsparingen. Selv for aktier er forventningerne til afkast beskedne. Pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension (FP), forventer, at aktier giver 5,5 pct. i afkast om året de næste 10 år. For statsobligationer forventer FP et afkast på blot 0,3 pct. årligt.

Herfra skal trækkes inflation og omkostninger. FP forventer, at inflationen vil være 1,8 pct., og da omkostninger i danske pensionsordninger er i underkanten af 1 pct., er der ikke megen reel forrentning tilbage på obligationsdelen. Derfor bør man være opmærksom på, at pensionsopsparingen ikke indeholder flere obligationer end højst nødvendigt.

Den nærliggende løsning er atter mere opsparing nu, men det påvirker forbrugsmulighederne negativt. Et alternativ er udskydelse af pensionstidspunktet. Dermed forlænges perioden med pensionsindbetalinger, og opsparingen skal række i færre år. Det er næppe drømmestarten på tilværelsen som pensionist, men det kan blive en realitet for mange. Det konflikter også med resultaterne i Nordeas undersøgelse om, at mange gerne på pension tidligere end den officielle pensionsalder.

En tredje mulighed, hvis pensionsopsparingen er utilstrækkelig, er ganske enkelt mindre forbrug, når pensionstidspunktet rammer. Det betyder, at pensionstilværelsen ikke bliver helt så sød som antaget, og at rejsen til Maldiverne i stedet bliver til Maribo. Sandsynligvis er dette heller ikke den rareste løsning.

Pensionsopsparing kompliceres derudover af at være stærkt individuel. Det kan være svært at sætte to streger under resultatet for, hvor meget der bør opspares. Det afhænger af den enkeltes forventninger til livet som pensionist uden for arbejdsmarkedet. Ofte vil behovet være mindre end 100 pct. af lønnen, idet en række udgifter reduceres eller bortfalder, og mange vil modtage sociale ydelser fra det offentlige. En tommelfingerregel er et sted mellem 70-80 pct. af lønnen.

Med kombinationen af tilstrækkelig løbende opsparing til pension samt den rette pensionsordning vil mange være godt rustet med en pensionsopsparing, som rækker hele pensionstilværelsen.

Pensionsopsparing er langsigtet, hvilket i sig selv understøtter en allokering til aktier, som kan være betydelig højere end det niveau, man måske forestiller sig. Ikke bare i opsparingsforløbet, men selv på pensionstidspunktet vil tidshorisonten stadig være lang og appellere til en relativ høj aktieandel.

Lavere afkast og længere levetid er en udfordring for det søde pensionsliv. Hvis du vil være sikker på at pengene rækker, er det ikke, når du går på pension, men nu, der skal handles. Corona kan være en god anledning til at kontakte sit pensionsselskab og sikre, at alt fortsat er på skinner.

BRANCHENYT
Læs også